Vi søger kollega til vores KMD Nexus team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et skarpt blik og en passion for, hvordan vores omsorgssystemet KMD Nexus sikrer kvalitet for borgerne og koordination i hverdagen? Har du gode samarbejdsevner – og forstår at give den gode sparring til både ledere og superbrugere? Kan man mærke, at din motivation springer ud af et ønske om at gøre en positiv forskel for vores borgere?

Så kan det være dig, som vi mangler til vores opgavefællesskab omkring KMD Nexus i Social-, Senior- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune.
Vi har i Middelfart kommune øje for vigtigheden af opgaveområdet og vælger derfor at opnormerer med en ekstra kollega.
Vi søger derfor en systemadministrator på 37 timer, som har lyst til at bidrage positivt ind i arbejdet med at supportere og administrere KMD Nexus - i tæt samspil og samarbejde med vores ledere, kolleger og superbrugere i forvaltningen.

Som systemadministrator skal du blandt andet arbejde med:

  • Rådgivning, vejledning og udvikling af, hvordan KMD Nexus bedst kan understøtte eksisterende og nye arbejdsgange
  • Support på telefon og mail
  • Vedligeholde og styrke samarbejdet med ledere, kolleger og superbrugere på området og klæde disse på løbende til at kunne varetage deres funktioner bedst muligt – herunder planlægge og afholde superbruger og driftsmøder
  • Opsætning, vedligeholdelse, implementering, drift, fejlsøgning og udvikling af funktioner i KMD Nexus
  • Nye releases fra KMD Nexus
  • Planlægge og udføre undervisning af nye og eksisterende kolleger, superbrugere, vikarer mv.
  • Bidrage til afdelingens og forvaltningens øvrige ITsystemer og teknologier
  • Udarbejde vejledninger, arbejdsgangsbeskrivelser, log og stikprøvekontrol mv.
Vi har netop færdiggjort implementering af FK støttesystemer og er lige nu i fuld gang med at implementere VUM 2.0 og fælles faglige begreber (FFB).

Et fleksibelt arbejdsliv – med opgaven i fokus
Som systemadministrator bliver du en del af et tæt team på tre, der arbejder med opgaveløsningen omkring KMD Nexus. Vi arbejder bredt ud i forvaltningen på tværs af social-, psykiatri-, senior- og sundhedsområdet, så vi altid kan understøtte hinanden – til gavn for vores drift.
Som systemadministratorer er vi en del af ”Kvalitet & Sammenhæng”, hvor vi som samlet afdeling arbejder med at understøtte vores drift med alt fra kvalitet og tilsyn til rekruttering, frivillighed og de store anlægsopgaver i det nære, sammenhængende sundhedsvæsen.
Kvalitet & Sammenhæng er en relativ ny afdeling. Vi sætter ”opgaven først” for at understøtte vores kollegers arbejde med at ”sætte borgeren først”. Vi tilrettelægger selv vores arbejde. Det vil sige, at du – når det giver mening i forhold til dine opgaver – har mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, ligesom der er fleksibilitet omkring dine mødetider, så familie- og arbejdsliv kan gå op i en højere enhed. Du bliver en del af en afdeling med mange forskellige fagligheder og gode udviklingsmuligheder. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø – og sætter pris på et godt grin sammen!

Vi lægger vægt på at du…
Vi forestiller os, at du har en social- og/eller sundhedsfaglig uddannelse – men det er ikke et krav. Vi ser gerne, at du har erfaring fra anden kommune, og meget gerne fra det sociale område. Måske kommer du fra en lignende stilling? Måske er du superbruger, hvor du er nu.
Vi lægger vægt på, at du…
  • Har kendskab til KMD Nexus og meget gerne kendskab til VUM, FSIII og SAM:BO
  • Har kendskab til lovgivning og krav til dokumentation – både ift. servicelov og sundhedslov
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen og kan forstå og formidle organisationens behov
  • Er god til at formidle/undervise og kan formidle brugen af systemer på en pædagogisk og systematisk måde
  • Har flair for dataopsætning, bearbejdelse, kvalitetssikring og ledelsesinformation
Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan vi krydre det med, at vi kan tilbyde en alsidig og spændende arbejdsplads med mange engagerede kolleger – hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø højt – og hvor der altid er plads til et smil og et godt grin.

Ansættelsesprocedure
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. april 2024.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Systemadministrator, Trine Sunddal 24448369 (jeg kan kontaktes i uge 6 og 8)
Der er ansøgningsfrist d. 22. februar 2024.
Samtaler forventes at blive afholdt d. 28. februar 2024 på Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart
Du kan læse meget mere om Middelfart Kommune som arbejdsplads på job.middelfart.dk

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kvalitet og Sammenhæng, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet