Er der noget bedre end, at komme udenfor i den friske luft og bare mærke efterårets frembrud. Ved Fænøsund i Middelfart, blev det dog forleden om end endnu smukkere, for et ægtepar, at tage en tur i skoven.
Som en del af deres gåtur valgte ægteparret der var ude og nyde det flotte efterårsvejr, at gå over en mindre bro. Men inden de nåede hen til broen mødte deres øjne noget nyt, som fik dem til at stoppe op.
Lige inden broen lagde de nemlig mærke til en sten der stod lænet op, af en væltet træstammen. Stenen var dog ikke bare en almindelig sten, da der var malet et lille motiv på den i form af de tre bukke bruse sammen med en grøn bro. Det lille maleri der tydeligvis ikke bar præg af, at være tegnet af et barn var så fin, at Aase Krebs Knudsen tog et billede af den.
Male på sten
Af ukendte årsager blev det at male på sten, utrolig populært da landet lukkede ned på grund af Corona. Har man bare fulgt en smule med i dette ved man også, at det nogle steder også nærmest blev gjort til en sport blandt børn og unge, at finde de mange malede sten rundt omkring i naturen.
Stenen der med sit yderst flotte motiv på, lod ægteparret naturligvis stå, så den kan skabe glæde hos andre forbipasserende. Hvem den ukendte stenmaler er vides dog ikke.