Administrativ medarbejder søges til Børnehuset Chili pr. 15.september 2025
Vi søger en dygtig og udadvendt administrativ medarbejder, der har lyst til at være en central del af Børnehuset Chili.
Du vil som administrativ medarbejder indgå i et kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og kommunikation på tværs af ledelse, børn, forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere er en naturlig og vigtig del af hverdagen.
Så er du en administrativt dygtig, imødekommende, samarbejdsorienteret og fleksibel person, som kan bevare overblikket i en travl og afvekslende hverdag, så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Om jobbet og opgaverne
Der er tale om en fast stilling på 20 timer. Arbejdstiden kan placeres løbende over hele ugen.
Du vil blandt andet blive ansvarlig for følgende opgaver:
- Fakturering
- Løn
- Indkøb
- Budgetopfølgning
- Referatskrivning
- Ajourføring og arkivering af interne/eksterne dokumenter
- Kommunikation med forældre og eksterne samarbejdspartnere
- Registrering i forbindelse med årsnorm
- Ad hoc-opgaver
Vores forventninger til dig
- Du har en relevant kontoruddannelse og/eller erfaring fra lignende stilling.
- Du er administrativt dygtig og har flair for at bruge IT-systemer. Du vil bl.a. skulle bruge KMD, OPUS, Mercell, Aula m.fl.
- Du er udadvendt, imødekommende, og god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.
- Du er struktureret og god til at prioritere dine opgaver.
- Du evner at bevare overblikket i en omskiftelig og til tider hektisk hverdag med mange afbrydelser.
- Du kan lide at samarbejde med andre og bidrage til en god stemning og et godt arbejdsmiljø.
- Du er klar på at byde ind på ad hoc-opgaver.
Derfor skal du vælge os
- Vi er en velfungerende arbejdsplads med positiv stemning og god energi.
- Du bliver en del af et godt sekretærnetværk på tværs af kommunen.
- Vi har en god samarbejdskultur, hvor vi er sammen om de udfordringer, som dagligdagen bringer.
- Du får gode muligheder for sparring.
- Du får en alsidig hverdag med fokus på udvikling og fællesskab.
- Den første uge bliver intro sammen med nuværende administrativ medarbejder.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål
Ring eller skriv hvis du har spørgsmål eller ønsker aftale for et besøg. Kontaktperson er leder Merete Lohfert tlf. 40254527 eller mail merete.lohfert@middelfart.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 24.juni 2025
Vi afholder samtaler den 30. juni 2025
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Chili, Enebærvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b1bbf6d6-89e3-490a-a6e6-6877c94f421d