Sygeplejerske som klinisk vejleder i retspsykiatrisk rehabilitering hos Psykiatrisk Afdeling Middelfart

dato

Har du lyst til at arbejde med et spændende speciale i et velfungerende afsnit? Og har du interesse for at varetage opgaven som klinisk vejleder for afsnittets sygeplejerskestuderende? Så er det forhåbentligt dig vi leder efter. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer/ugentligt i blandede vagter pr. 01.01.2026 eller snarest herefter.

Vi vil gerne have dig til at indgå i 12 timers vagtlængde med weekendvagt hver 3. weekend. Hovedparten af dine kommende kolleger har valgt at arbejde 12 timers vagter i hverdagene, men der er her mulighed for 8 timers vagter, hvis det passer dig bedre.

Afsnit P5 er et rehabiliteringsafsnit for patienter med retslige foranstaltninger og i længerevarende forløb. Afsnittet er som udgangspunkt et åbent afsnit, men er indrettet med et integreret åben/lukket funktion, der giver mulighed for etablering af lukket funktion ved behov. Afsnittet har enestuer til alle patienter. Stuerne er indrettet som en lille lejlighed med stue, soverum og toilet/bad. Der er fælles opholdsarealer både ude og inde.

Personalet i afsnittet er bredt tværfagligt sammensat og består af læge, socialrådgiver, pædagoger, social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker i et tæt og engageret samarbejde. Derudover samarbejder vi med lægesekretærer og fysio- og ergoterapeuter. Vi arbejder i teams og hvert team varetager al pleje og behandling af typisk 3-4 patienter. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang hvor tillid, rammer, struktur og tydelighed samt en meningsfyldt hverdag er vigtige elementer.

Vores referenceramme har relation mellem patient og kontaktperson som bærende værdi.

Derudover arbejder vi aktivt med at udvikle sygeplejen i afsnittet - blandt andet gennem Fælles Beslutningstagning og forventningen er at du også har lyst til at bidrage til denne udvikling.

Det er en fordel, at du har erfaring med psykiatri og gerne vil varetage opgaven som klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende.

Al begyndelse er krævende og vi støtter dig derfor med tilbud om:

  • Individuelt tilpasset introduktionsperiode i afsnit P5
  • Undervisning for nyansatte uden psykiatrisk erfaring ifølge årshjul
  • Erfaringsforum for sygeplejersker med ansvarshavende funktion
  • Relevante kursustilbud og uddannelse; bl.a. uddannelse i konflikthåndtering og mulighed for specialuddannelsen i psykiatri ved min. 2 års erfaring
Vi kan tilbyde dig:

  • Et udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation i en fagligt velfunderet personalegruppe
  • Et alsidigt og udfordrende job i et stille, velfungerende afsnit
  • Et godt arbejdsmiljø og stort sammenhold
  • En åben kultur, hvor der altid er plads til at stille spørgsmål og reflektere
  • Supervision ved psykolog hver anden uge
  • Daglig refleksion
  • Et krævende, men spændende speciale hvor du kan dygtiggøre dig inden for psykiatrisk sygepleje
  • 2 temadage årligt
Vi ser gerne at du:

  • Formår at skabe og vedligeholde relationer til mennesker med psykiske lidelser
  • Er fortrolig med at være den ansvarshavende sygeplejerske og træffe beslutninger
  • Er problemløsende og god til at samarbejde
  • Kan rumme emotionel adfærd og mulige konfliktfyldte og akutte situationer
  • Er ansvarsbevidst i din omgang med andre mennesker
  • Er villig til at udvikle din faglighed i samspil med kollegaer
  • Er positivt stemt over for udfordringer
  • Er god til at lytte og har situationsfornemmelse
  • Er opsøgende i forhold til arbejdsopgaver, viden og psykiatrisk sygepleje
Psykiatrisk Afdeling Middelfart har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer, som varetager den samlede retspsykiatri i Region Syddanmark med en døgnkapacitet på 84 pladser fordelt på fem retspsykiatriske afsnit med akut modtagefunktion samt et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Der er desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion.

Derudover varetager Psykiatrisk Afdeling Middelfart den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet, med et befolkningsunderlag på ca. 107.000 indbyggere, fordelt på et almenpsykiatrisk afsnit samt en Lokalpsykiatri.

Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold med både tog og bil.

Ansøgningsfristen er den 26. november. Vi holder samtaler løbende - dog senest den 28. november. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt oversygeplejerske Randi Jessen Fjordback på mail: randi.jessen.fjordback@rsyd.dk eller tlf.: 5143 9064. Det er også muligt at kontakte stedfortræder Charlotte Madsen på mail: charlotte.holm.madsen@rsyd.dk

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg.

Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/85e93616-2143-4639-9fa4-7e4142036dba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet