Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus: Elektriker til Middelfart Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores nuværende kollega gennem mange år går på pension, og vi søger derfor hans afløser.

Vi tilbyder et selvstændigt job i en afdeling præget af et uhøjtideligt miljø med gode kolleger inden for mange forskellige faggrupper, med gode personaleforhold og mulighed for indflydelse, samt en afvekslende dagligdag med base på vores sygehus i Middelfart – dog kan arbejde på vores andre matrikler forekomme.

På Sygehus Lillebælt arbejdes ud fra værdien om, at patienten kommer først, og det er vigtigt at man som ansat kan leve op til dette. Teknisk Afdeling servicerer bygninger, tekniske installationer og apparaturpark på både Middelfart Sygehus og Retpsykiatrisk Afdeling.

Du vil blive en del af el-teamet, hvor du sammen med dine kollegaer, også vil have tværfagligt samarbejde med de øvrige håndværkergrupper i afdelingen. Du skal på sigt, efter endt oplæring, indgå i vagtordning ca. hver 5/6 uge, hvorfor det er et krav, at du bor max 30 minutters kørsel fra sygehuset.

Vi søger en positiv og engageret person med gode kompetencer inden for el-området. Du skal være omstillingsparat, og indstillet på altid at sætte patienten først i alle opgaver, der udføres.

Som elektriker hos os vil du kunne møde opgaver indenfor:

  • Reparation, forebyggende vedligeholdelse og tilpasninger på sygehusets elektriske installationer (svagstrøm og stærkstrøm)
  • Test og kontrol af RCD / tavler
  • Opgaver ift. indkomne arbejdsrekvisitioner
Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Er uddannet elektriker, gerne suppleret med relevant efteruddannelse
  • Har kendskab til og mod på at arbejde med CTS installationer
  • Har kendskab til netværk og PDS installationer
  • Har en god IT forståelse, samt en erfaren bruger af en PC med teknisk programmer
  • Har lyst til at arbejde ud fra vores værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence
  • Er positiv, samarbejdsvillig, seriøs, mødestabil og fleksibel
  • Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • Er indstillet på at tage del i alle slags opgaver store som små
  • Har kørekort til personbil
Teknisk Afdeling er ansvarlig for sygehusets forsyninger med energi, vand, luftarter, nød-elforsyning og andre tekniske fornødenheder til sygehusets drift.

Der lægges vægt på forebyggende vedligeholdelse for at opnå optimal teknisk og økonomisk vedligeholdelse. Der vil i stillingen indgå projektopgaver, hvorfor du skal kunne trives med dette.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation og med en prøvetid på 3 måneder. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse, og lønnen forhandles med den faglige organisation.

Sygehus Lillebælt er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden - heller ikke E-cigaret.

Ansøgningsfrist den 17. september 2023 - samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på mail til daglig leder Gurli Evershed gurli.evershed@rsyd.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus, Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226340&DepartmentId=6683&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898078

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet