Børnehuset Chili søger ny kollega. Vi søger en socialpædagog til vores Specialafdeling: Et særligt tilbud til en særlig opgave
Vi søger 1 uddannet specialpædagog på 37 timer med tiltrædelse senest 1. september 2025.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet:
Mandag-Torsdag kl. 6.15-16.30.
Fredag kl. 6.15-16.15.
Børnehuset Chili er en daginstitution i Middelfart med børn i alderen 0-6 år, fordelt på Specialgruppen, samt almen vuggestue og børnehave.
Vi holder til i 2 huse, Rød og Grøn Chili, der adskilles af en vej – vores Specialbørnehave huses i Grøn Chili.
Vi søger en pædagog til vores Specialafdeling med plads til 23 børn.
Specialafdelingen er et særligt tilbud, målrettet specifikke opgaver. Målgruppen er en bred vifte af børn med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor f.eks. autismespektret eller socio- emotionelle udfordringer.
Afdelingen er indrettet med mindre grupper af børn, med en normering der som udgangspunkt er to voksne til to børn. Denne normering gør det muligt at arbejde intenst og målrettet med at skabe mest trivsel og udvikling for det enkelte barn.
Når barnet indskrives i Chilies Specialafdeling, udarbejdes en handleplan for det enkelte barn. Denne handleplan udarbejdes på handleplansmøde i samarbejde med forældre, personale og andre relevante fagligheder.
Handleplanen omhandler de særlige mål og pædagogiske metoder, der skal til for at hjælpe det enkelte barn.
Handleplaner evalueres hvert halve år og der tages hvert halve år stilling til om Chilis Specialafdeling stadig er det rette tilbud for barnet.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og sammenhængende team af kollegaer, som støtter og udvikler hinanden hen imod opgaveløsningen.
- En organisation med faste mødeaktiviteter omkring pædagogisk planlægning og refleksion, hvem skal gøre hvad hvornår og hvor
- En organisation hvor du har mulighed for at samarbejde på tværs af almen og specialområdet.
- En organisation bestående af både almenområdet og specialområdet hvorfor vores pædagogiske opgaver er af særlig mangfoldig karakter.
- En organisation som har fokus på trivsel, organisering og kommunikation som forudsætninger for den gode opgaveløsning.
- En organisation med velfungerende Med-udvalg og Trio-udvalg.
- Du får mulighed for løbende at have individuelle trivselssamtaler, udover Mus.
- En organisation med ledelsesmæssig fokus på samarbejde, dialog, inddragelse og medbestemmelse, samt frihed under ansvar.
Vil du:
Være vores nye kollega som kan bidrage med at præge vores faglige niveau, daglige kollegaskab og arbejdsmiljø på en konstruktiv måde, skal du søge stillingen!
Læs mere om Børnehuset Chili på vores hjemmeside: https://boernehusetchili.aula.dk/
I Middelfart kommune arbejder vi på 0-18 års-området ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger” og ud fra et fælles børnesyn. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og det store fællesskab. Som ansat i Middelfart Kommune får du en nøglerolle i at få foldet visionen ud i praksis – så den bliver en synlig medspiller i hverdagen for kollegaer, forældre og børn.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest.
Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er mandag den 7. juli 2025
Forventet samtale er torsdag den 10. juli 2025
Yderligere spørgsmål kontakt leder Merete Lohfert tlf. 40254527
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Chili, Enebærvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ca278d89-dc3c-49a9-aa5a-de2a7f5c8995