BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Affald & Genbrug i Fredericia Kommune har ambitioner om at være blandt de dygtigste på området. Udadtil ønsker vi at sikre højest mulige serviceniveau og mest mulig bæredygtighed for pengene, mens vi indadtil ønsker at sikre bedst mulig trivsel og arbejdsmiljø samt et meningsfuldt og fleksibelt arbejde.
Til dette søger vi en ægte talknuser, som på struktureret vis formår at jonglere tal og data, som kan få kontraktstyring, markedsdialog og gebyrberegning til at gå op i en højere enhed.
Til vores afdeling søger vi en økonomimedarbejder, der ud over at være en del af vores fantastiske arbejdsplads, i tæt samarbejde med ledelsen, skal være tovholder for arbejdet med kontraktstyring, udbud, budgetter og gebyrberegning.
Du bliver med direkte reference til afdelingslederen, en del af vores administration, hvor der er højt til loftet og et stærkt fællesskab, hvor det at grine og have det sjovt sammen er med til at skabe en motiverende hverdag. Vi er et dynamisk hold, som løser mange forskellige opgaver.
Dine arbejdsopgaver
Vi søger en kollega som på struktureret og ansvarlig vis evner at styre og følge op på kontrakter ifm. afsætning af vores mange forskellige affaldstyper – med både økonomi og miljø for øje. Hertil en kollega som kan bidrage til drift og bæredygtig udvikling af udbud ifm. indkøb af varer og serviceydelser.
Dine primære opgaver består i at være tovholder på vores kontraktoverblik og –arbejde ifm. afsætning af affald og beregning af renovationsgebyrer, i samarbejde med ledelse og afdelingens anden økonomiassistent. Herudover at udføre ad-hoc talknusningsopgaver fra alle områder i afdelingen samt generelle bogholderi- og økonomiopgaver. Du bliver en del af afdelingens generelle udbudsarbejde, hvor flere fagligheder i fællesskab arbejder med udbud.
Vi kan tilbyde
- Et job i en organisation, hvor bæredygtighed og klima er højt på dagsordenen.
- Ansættelse i en organisation med høj faglighed og højt ambitionsniveau med plads til en uformel og humoristisk omgangstone.
- Et spændende job med både faste, varierende og løbende nye opgaver.
- Dygtige og engagerede kollegaer, som altid er klar på samarbejde og sparring.
- Et job hvor arbejdsglæde og trivsel vægtes højt.
- En arbejdsplads hvor indflydelse, fleksibilitet og frihed i arbejdet er en selvfølge.
Vi forventer, at du som person er
- Struktureret
- Fokuseret
- Ydmyg
- Omstillingsparat
- En holdspiller
- Har let til smil og bidrager til sammenholdet.
At samarbejde, være struktureret og ydmyg, ligger naturligt til dig. Du ved, at vidensdeling og et godt kollegaskab er vigtigt og formår via dit engagement og positive attitude at bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø - også når hverdagen er travl og opgaverne mange.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du
- har erfaring med arbejdet med økonomi og bogholderi generelt.
- er bomstærk i arbejdet med tal, data og beregninger.
- kan skabe struktur og overblik.
- formår at sætte dig hurtigt ind i nye opgaver, systemer mv.
- er stærk i arbejdet med forskellige opgaver på samme tid.
- har kørekort (B) og gerne adgang til bil.
Affald & Genbrug
Affald & Genbrug er en del af Fredericia Kommunes direktørområde Vækst, Teknik og Klima, og er ansvarlig for kommunens indsamling af dagrenovation og genanvendeligt affald fra parcelhuse, lejligheder m.fl., samt drift af kommunens to genbrugspladser, et center for omlastning af affald, en genbrugsbutik og et deponi.
Afdelingen har ca. 70 medarbejdere, heraf ni administrativt ansatte, to daglige ledere og en afdelingsleder. Vi tager socialt ansvar og har i tillæg en mission om at sikre at affaldet afsættes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt, sideløbende med at sikre forsyningssikkerheden, effektiv drift, god service og et godt arbejdsmiljø.
Vækst, Teknik og Klima
Kernen i direktørområdet Vækst, Teknik og Klima, er kommunens drifts- myndigheds- og anlægsopgaver inden for planlægning, teknik og miljø, tilsat et stort fokus på drift, service og udvikling. Klima og vækst - ikke mindst vækst i bosætningen - er blandt de politikområder, der fylder allermest på byrådets dagsorden.
Fredericia Kommune
Fredericia Kommune er i rivende udvikling og midt i en historisk transformation fra industriby til et moderne og grøn bolig-, byudviklings- og erhvervscenter midt i Danmark. Med cirka 4.000 ansatte er Fredericia Kommune den største arbejdsplads i kommunen. Det forpligter os til at gå foran – både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Netop derfor har vi særligt fokus på at omstille erhvervet fra tung industri til grøn teknologi. Dette ses blandt flere og flere grønne virksomheder, der har valgt at placere sig i kommunen.
Vil du vide mere
Kontakt leder af Affald & Genbrug Kim Ankjær Nielsen, 23 24 88 91, kim.nielsen@fredericia.dk
Send gerne en SMS og du vil blive kontakt hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
Arbejdssted: Affald & Genbrug, Nordre Kobbelvej 9, 7000 Fredericia.
Tiltrædelse 1. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 17. august 2023.
Ansøgningsfrist
3. august 2023.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Nordre Kobbelvej 9, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/specialist-okonomi-og-kontrakter-affald-genbrug/7tdor4/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849318