Spændende stilling som økonomiassistent med fokus på kreditorer hos T. Hansen Gruppen A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For T. Hansen Gruppen A/S søger ReQT Consulting en økonomiassistent til spændende stilling i økonomiafdelingen

Brænder du for kreditorbogholderi, og kunne du tænke dig at blive en del af en velfungerende afdeling?

Som økonomiassistent med fokus på kreditorer tilbydes du en alsidig stilling, hvor du får ansvar og gode muligheder for udvikling. Du vil i tæt samarbejde med dygtige kolleger sørge for, at de økonomiske processer omkring kreditorer bliver udført korrekt og til tiden. Afdelingen har et godt sammenhold og en god kultur i forhold til hjælp og sparring, hvilket fordrer et godt flow i opgaverne og dagligdagen.



Om virksomheden

T. Hansen Gruppen A/S er grundlagt i 1991 af Bent Jensen og består i dag af thansen som primær leverandør af et bredt produktsortiment til B2C via butikker og webshop samt AD Danmark som gruppens professionelle leverandør.

I hele T. Hansen-koncernen er der i dag mere end 1.800 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 arbejder ude i butikkerne. En tydelig fællesnævner i hele koncernen er, uanset om det er på det private eller professionelle marked, at der arbejdes efter kundeprogrammet ”ATK – Altid Tilfredse Kunder”. Med programmet er den klare målsætning altid at have kunden i centrum.



Om jobbet

Stillingen indeholder en lang række forskellige arbejdsopgaver inden for økonomi og regnskab. Dit hovedfokus er på kreditorerne, og du håndterer selvstændigt hele paletten af opgaver i et klassisk kreditorbogholderi.

Du bliver en del af et økonomiteam, som består af ti medarbejdere, og du får reference til regnskabschefen. Afdelingen kendetegnes ved et samarbejdende miljø, godt fællesskab, engagement og en uformel omgangstone med gode sociale traditioner.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Kontrol og godkendelse af betalinger
  • Indlæsning og bogføring af leverandørfakturaer
  • Kommunikation med kreditorer, f.eks. vedr. kontoudtog
  • Kreditor- og finansafstemningsopgaver, bl.a. i forbindelse med måneds- og årsregnskaber
  • At bidrage til optimering af arbejdsgangene i kreditorbogholderiet og regnskabsfunktionen
  • Ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger


Om dig

Du trives i en større økonomiafdeling og motiveres af arbejdet med kreditorer. Du er vant til at yde en 100 % serviceminded indsats, og du går til opgaverne med omhu og flid. Du anvender IT, herunder MS Office-pakken, som en naturlig del af din hverdag. Du er god til at tilegne dig nye systemer og forretningsgange. Du fanger hurtigt de gængse processer, men er heller ikke bleg for at udfordre det eksisterende, hvis du spotter forbedringsmuligheder. T. Hansen benytter Concorde XAL som økonomisystem, og det forventes ikke, at du har kendskab til dette, da du vil få en god oplæring med altid hjælpsomme kolleger.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse og/eller relevant regnskabsmæssig erfaring
  • Er vant til at arbejde selvstændigt og have en proaktiv tilgang til opgaver
  • Er systematisk og struktureret i din arbejdsstil
  • Har sans for detaljen og kan lide den fordybelse, der ligger i opgaverne
  • Har en faglig stolthed omkring korrekte leverancer af høj kvalitet
  • Begår dig på dansk og engelsk i skrift og tale


T. Hansen tilbyder desuden:

Masser af spændende udfordringer, selvstændige opgaver og forretningsområder i en organisation i vækst. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt samarbejdende miljø med godt humør. Frihed under ansvar til opgaver og planlægning og generelt stor involvering i det daglige flow i afdelingen. En stilling på en arbejdsplads med højt til loftet og hurtige beslutningsprocesser, hvor du i høj grad vil få indflydelse i et levende og spændende arbejdsmiljø med en god blanding af rutine- og nye opgaver.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men deltid på ned til 32 timer pr. uge kan godt aftales. Du tilbydes desuden løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, kantineordning etc.

Hvis du synes, ovennævnte lyder spændende og kunne være noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning med cv.



Ansøgningsfrist

D. 04.08.2024.



Samtaleprocessen

Uge 32 – 34.



Tiltrædelse

Hurtigst muligt.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen"

Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som økonomiassistent, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail hah@reqt.dk.

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ReQT Consulting A/S, Stengårdsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet