Vil du være med til at sikre, at Sygehus Lillebælt fortsat har de bedste rammer for vores patienter? Motiveres du af at sætte dine kompetencer i spil til ledelse og sikker drift?
Teknisk Afdeling på Sygehus Lillebælt søger en souschef til Middelfart Nærhospital, psykiatrien samt sundheds- og omsorgspladser i Trekantområdet med reference til Teknisk Chef.
Middelfart Nærhospital rummer både afsnit og ambulatorier fra Middelfart Kommune samt Sygehus Lillebælt, og her er allerede en etableret driftsorganisation. Psykiatrien og sundheds- og omsorgspladserne overgår, som et resultat af Sundhedsreformen, fra kommunerne til Sygehus Lillebælt. Så udover at lede en eksisterende drift videre er der også en forventning om, at souschefen bidrager til en glidende overdragelse fra kommunerene og medvirker til at sætte rammerne for optimal drift af de nye områder.
Som souschef bliver du en del af en ledergruppe bestående af teknisk chef samt souschefer fra projekter og tekniske systemer, Kolding Sygehus og Vejle Sygehus.
Teknisk Afdeling er i dag organiseret på tre matrikler og består af ca. 90 medarbejdere inden for håndværksfag, projektering og administration.
Din base vil være styret af opgaverne, der er fordelt på flere matrikler under Sygehus Lillebælt – herunder psykiatrien samt kommende sundheds- og omsorgspladser i trekantområdet.
Dine opgaver
Som souschef får du det daglige personaleansvar for 8 medarbejdere i Teknisk Afdeling i Middefart. Afhængig af udviklingen af de nye områder, kan antallet ændre sig over tid.
Dine primære opgaver bliver:
- at bidrage til at sætte retning, rammer og organisering for dit samlede ansvarsområde
- at drive en kultur med fokus på sikker drift og vedligehold af bygninger og tekniske installationer
- løbende udvikling af eget område og bidrage til tværgående udvikling
- at varetage personaleledelse – også på distance
- at sikre godt samarbejde med de afdelinger, der serviceres
Du får ansvar for:
- ledelse, koordinering og optimal ressourceanvendelse
- budget til drift af eget område
- overholdelse af arbejdsmiljølovgivning, autorisationskrav og tekniske standarder
- brandsikkerhed i bygningerne
- overholdelse af service- og leverandøraftaler
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant faglig og jobmæssig baggrund herunder gerne erfaring med drift og bygningsmæssige installationer
- har uddannelsesniveau svarende til minimum bachelor eller tilsvarende
- har minimum 5 års erfaring med ledelse herunder gerne personaleledelse på distance
- er resultatorienteret og det opnår du med indlevelse og samarbejde på tværs af organisationen
- kan træffe beslutninger og få dem implementeret
- trives med en varieret og til tider kompleks arbejdsdag
Stillingen er uden øvre tjenestetid.
Stillingen kræver som minimum kørekort af kategorien B, og det forventes at du kan stille egen bil til rådighed.
Sygehus Lillebælt er røgfri, hvilket betyder at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden.
Ansøgningsfrist den 25. maj 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 23 og anden samtalerunde i uge 26.
Kandidater der indkaldes til 2. samtale, bliver bedt om at gennemføre en test med efterfølgende tilbagemelding fra vores erhvervspsykolog.
Vil du høre mere om stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Servicechef Carsten Gregersen til. 2917 3461.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Middelfart sygehus, Østre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe8115c1-b802-43d4-82a2-983c53de1c4f