Er du klar til at tage et nyt og spændende skridt i dit arbejdsliv? og vil du være med til at skabe livskvalitet for vores ældre borgere?
Hvis du, ligesom os, værdsætter et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med fokus på trivsel, så er Hjemmeplejen Vest den rette arbejdsplads for dig.
Vi har kolleger, der går på pension og søger:
1 social og sundhedshjælper i aftenvagt.
1 social og sundhedsassistent i aftenvagt.
Vi leder efter nye kolleger der:
Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Brænder for at arbejde med ældre og sårbare borgere.
Har lyst til at bidrage med faglighed.
Anvender en anerkendende og mentaliserende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger.
Kan arbejde selvstændigt men besidder også gode samarbejdsevner.
Har kørekort B Almindelig bil.
Om hjemmeplejen Vest:
Består af ca. 50 engagerede kolleger, en blanding af SSH, SSA og terapeuter, samt afløsere.
Vi cykler i dagvagten og kører i bil i aftenvagten.
Vi arbejder med Middelfart Kommunes strategi om glæde, livskvalitet og fællesskab og hvor vi sætter borgeren først.
Vi arbejder med ”trivsel og værdighed” anerkendende og relations skabende tilgang til vores borgere.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø meget højt. Der skal være plads og tryghed til at forholde sig nysgerrigt og turde komme med nye ideer.
Vi har fokus på faglighed, stolthed og udvikling i personalegruppen.
Vi er bevidste om livsfaser, hvor arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, så vi gør hvad vi kan for at imødekomme ønsker om fri og ferie.
Vi arbejder hver anden weekend, med mulighed for at få en ekstra fast fri weekend på 12 uger. De 28 timer vil ligge i et fast rul om aftenen på 3-2-2 og weekend i ulige uger.
Ny kollega udtaler
” Jeg er som ny, blevet taget rigtig godt i mod af kolleger ved Middelfart Hjemmepleje. Jeg har fået en god og grundig intro, hvor jeg er blevet introduceret til opgaver og borgere. Der har løbende været opfølgning med leder og der er blevet lyttet til ønsker. Der har været mulighed for at tilpasse intro undervejs, hvis det var nødvendigt”
Om du er nyuddannet eller erfaren, betyder ikke så meget, bare du har lyst til at arbejde i hjemmeplejen. Vi skal nok sørge for at give dig en god introduktion.
Har du spørgsmål eller er du interesseret i en af stillingerne, så skriv eller ring til hjemmeplejeleder Lillian Skytte Skov Tlf. 20534976 eller send en mail Lillian.skytteskov@middelfart.dk. I uge 50 kan Lillian Skytte Skov ikke træffes grundet ferie.
Stillingerne er til besættelse snarest eller senest pr. 1.2.2026
Ansøgningsfrist 31.12.2025.
Der afholdes løbende samtaler.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmepleje Middelfart Vest, Vestre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89b20594-407e-4c79-b551-0b2e86415f52