Social- og sundhedsassistent søges til retspsykiatrisk afdeling med fokus på udvikling og tryghed

dato

Leder du efter en arbejdsplads med mulighed for stor personlig indflydelse på hverdagen, høj faglighed og et stærkt kollegialt team der har et særligt fokus på arbejdsmiljø… så er det her lige dig!

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en spændende fast stilling i blandede vagter. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men andet kan aftales. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Hvad er P7:
P7 er et retspsykiatrisk afsnit, der udelukkende varetager en funktion for patienter, der er varetægtsfængslede i surrogat.
Nogle patienter vil være kendt i psykiatrien, men for andre vil mødet med psykiatrien være nyt og ukendt. Det er mennesker i stor krise, som befinder sig i en akut situation med behov for afklaring af deres retslige forløb og som under indlæggelse på P7 er underlagt retslige foranstaltninger.
Diagnostisk vil patientgruppen spænde meget bredt, og tidsperspektivet for indlæggelse vil være fra dage op til et år, hvilket både giver mulighed for løbende flow i patientgruppen samtidigt med, at der kan arbejdes mere langsigtet og relationelt.

Afsnittets primære opgave er observationer og behandling med henblik på udredning og diagnosticering samt udarbejdelse af mentalobservationer.

Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre den daglige drift samt på at øge fagligheden både ved hjælp af undervisning, faglige konferencer og sparing. På P7 vil dine personlige såvel som faglige kompetencer som social- og sundhedsassistent i høj grad komme i spil i din hverdag, og du vil opleve at ikke mange dage er ens.

Hvem er vi på P7:
På P7 er vi en blandet personalegruppe både alders- og erfaringsmæssigt. Vi vægter respekt for det enkelte menneske, faglige drøftelser og kreative løsninger meget højt, da vi mener, at det i sidste ende giver den bedst mulige behandling til den enkelte patient.
Vi arbejder tværfagligt med læger, socialrådgivere samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer samt tværsektorielt med politi og anklagemyndighed.
Et godt arbejdsmiljø er afgørende for os, og vi vægter derfor det gode kollegiale samarbejde og god kommunikation mellem kolleger meget højt.

Vi har ligeledes stort fokus på at skabe et trygt og sikkert miljø for både medarbejdere og patienter, hvorfor deeskalering og konfliktnedtrapning er en vigtig del af vores kompetencer. Vi tilbyder løbende kurser og uddannelse i både anvendelse af metoden Safewards samt kommunikativ deeskalering, den gode samtale og psykofysisk træning.

Vi tilbyder

  • Introduktionsforløb på 1 måned - 2 måneder for nyuddannede
  • Fast introduktionsprogram det første år med diverse kurser
  • Mentorordning og supervision
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Et velfungerende afsnit med et stort fagligt engagement
Vi ønsker, at du

  • Har interesse for eller erfaring med det psykiatriske speciale
  • Har et ønske om faglig udvikling
  • Er bevidst omkring dine kompetencer
  • Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • Er åben for kreative løsninger, for at hjælpe patienten til en meningsfuld hverdag
  • Har interesse i at påvirke hverdagen i en positiv retning og er villig til at tage et medansvar for afsnittets videre udvikling
Stillingen indebære weekendvagter enten 8 timers vagter hver anden weekend eller 12 timers vagter hver tredje weekend.

Hvis du vil vide mere om stillingen og P7 kan du kontakte oversygeplejerske Liv Betak på telefon 2374 8001 eller stedfortræder Sebina Terzic på afsnittets telefon 9944 8372.

Vi glæder os til at hører fra dig.

Ansøgningsfrist: 25.4.2025. Du søger stillingen via linket her på siden.

I din ansøgning beder vi dig om at beskrive, hvad du står for som social- og sundhedsassistent samt hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedlæg dit CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring.

Vi afholder samtaler i uge 18.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (dataudtræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8eb960e5-b335-419a-a7ee-61cdc5c78031

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet