Skrivelysten sprognørd til brevskrivning i Gældsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skrive breve, der hjælper borgere og virksomheder med at forstå og betale deres gæld til det offentlige? Og får du et kick ud af ramme skiven, så kommunikationen både er letforståelig og overholder lovens rammer? Så håber vi på at høre fra dig.

Har du en skarp pen, der kan gøre Gældsstyrelsens breve bedre?
Vi søger en skriftlig stærk profil, der kan tage del i arbejdet med at omskrive vores breve, så de bliver lettere at forstå. Du skal derfor kunne skrive breve, der både i sprog og opbygning hjælper borgere og virksomheder med at forstå deres gæld.

Din primære opgave bliver at redigere, skrive og omskrive breve, der er nemme at forstå, huske og handle på. Derfor er det vigtigt, at du trives i en specialistrolle, og at du er en stærk og selvstændig skribent. Du har et godt udgangspunkt for at lykkes i jobbet, hvis du nyder at nørde med ord, sætninger og tekstopbygning.

Du skal kunne lide at arbejde tværfagligt
Opgaven er at gøre formidlingen nærværende og forståelig, samtidig med, at du ikke går på kompromis med den faglige substans. Det kræver en kreativ og knivskarp pen samt evnen til at samarbejde med andre fagligheder. Derfor er det vigtigt, at du befinder dig godt i dialog med forskellige interessenter og fagpersoner, når du finder løsninger og står på mål for det kommunikative.

Du skal have det godt med komplekse processer, have gåpåmod og være god til at komme i mål med dine ting. Har du tilmed interesse for brugertests, effektmålinger og sammenhænge til adfærd eller en kreativ side, som du naturligt bringer i spil for at optimere dine tekster, vil det være en fordel.

Du er både selvstændig og god at sparre med
Du bliver den ene halvdel af et brev-team, der vil bestå af dig og vores nuværende brevskriver. Det betyder, at du har en fast makker at sparre med om stort og småt.

Du vil få ansvar for egne brevområder, hvor du selv står for selve omskrivningen samt koordineringen med samarbejdspartnere såsom procesejere, jurister, webredaktører, telefonagenter og sagsbehandlere.

Er det dig, vi er på udkig efter?
Vi forestiller os, at du kan se dig selv i de fleste af følgende punkter:

  • Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling.
  • Du evner at formidle komplekse budskaber i et letforståeligt sprog.
  • Du brænder for at producere tekster.
  • Du tør udfordre normen og kan skubbe til rammerne for det gode brev.
  • Du har erfaring med myndighedskommunikation.
  • Du kan stå fast på din faglighed, men også tage konstruktivt imod input.
  • Du er detaljeorienteret, struktureret og kan holde overblikket over store mængder indhold.
Du bliver en del af Ekstern kommunikation
Du bliver en del af Gældsstyrelsens nyoprettede kontor Ekstern kommunikation. Lige nu består kontoret af en kontorchef og 5 medarbejdere, der arbejder med breve, hjemmeside og mange andre kommunikationsopgaver. Vi regner med at forstærke holdet i Ekstern kommunikation i den kommende tid.

Vi har en uformel omgangstone på kontoret, og vi vægter det sociale højt. Samtidigt er vi ambitiøse og vil gerne se, at der kommer resultater ud af at gå på arbejde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 17. november kl.12.00. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Michael Olsen på telefon 7237 8514 eller specialkonsulent Jørgen Kisa Petersen på telefon 7237 4015.

Vi forventer at holde 1 samtaler den 21. november og evt. 2. samtale den 27. november. Du kan blive bedt om at løse en faglig case og en logik-og personanalyse i forbindelse med samtalerne.

Tiltrædelse forventes senest den 1. februar 2024.

Forud for din ansættelse vil vi indhente referencer, straffeattest og foretage restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Dit arbejdssted er Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet