Skolesekretær til Nørre Aaby Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dygtig skolesekretær med flair for økonomi til Nørre Aaby Skole

Da den ene af vores sekretærer har søgt nye udfordringer, søger vi endnu en dygtig, serviceminded og engageret skolesekretær på deltid.
Nørre Aaby Skole har godt 300 elever fra 0.- 9. klasse og en SFO. Skolen består af to afdelinger, 0.-5. klasse og 6.-9. klasse. Skolen er med sin centrale beliggenhed i Middelfart Kommune en stærk folkeskole, der har en bredt sammensat elevgruppe. Skolen blev totalrenoveret for få år siden, så vi har pæne og gode rammer. Skolen ligger 10 minutters gang fra togstationen.
Skolens kontor består af to sekretærer, SFO- og afdelingsleder, viceskoleleder og skoleleder. Vi arbejder tæt sammen på kontoret - et samarbejde båret på humor, tillid og professionalisme.
Som skolesekretær er du en del af skolens ansigt udadtil, og du kommunikerer med både elever, forældre, kolleger og ledere. Men du er også “kittet” indadtil, som binder det hele sammen og gør, at hverdagen fungerer.

Stillingen er en fast stilling på 20 løntimer om ugen.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Økonomi, f.eks. daglig bogføring, udlæg, budgetopfølgning mv.
  • Indkøb, f.eks. varebestilling og modtagelse, opfølgning mv.
  • Personaleadministration, f.eks. løn, tillæg, ferie, fravær, barsel, oprettelser mv.
  • Tæt samarbejde med pædagogisk personale, teknisk service og ledelsen
  • Daglig ekspedition på kontoret, f.eks. kontakt med elever, forældre, gæster og samarbejdspartnere, telefonopkald, Aula mv.
  • …og diverse forefaldende opgaver, der gør, at det hele fungerer.
Vi forventer ikke, at du kender til alle områder. Vi lægger vægt på, at skolens kontor er præget af samarbejde, effektivitet og fleksibilitet samt en høj grad af service til vores brugere.

Vi forventer, at vores nye kollega:
  • Erfaring som skolesekretær er en fordel, men ikke et krav.
  • Trives med at arbejde primært med økonomi.
  • Er imødekommende, hjælpsom og trives med mange henvendelser.
  • Kan prioritere, holde overblik og arbejde selvstændigt i en hektisk hverdag med mange opgaver.
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og tager initiativ.
  • Er samarbejdsorienteret, har gode kommunikationsevner og vil være med til at vi spiller hinanden gode.
  • Har gode IT-kundskaber og kendskab til løn- og personaleforhold.
  • Sætter pris på humor i hverdagen og kan lide at arbejde med børn og unge.
  • Kan se dig selv i vores værdier og visionen.
  • Har kendskab til KMD Institution, KMD Opus og Mercell indkøbssystem.
Vi kan tilbyde:
  • En skole i god udvikling med plads til nye ideer
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Tætte samarbejdsrelationer i team
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • En forældrekreds med engagement og interesse i skolen
  • … og ikke mindst en masse skønne børn og unge mennesker
Vores værdier er: Ordentlighed, fællesskab, arbejdsglæde og udvikling, og vi er i gang med at implementere den kommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. I visionen er der fokus på teknologiforståelse, internationalisering, bevægelse og at være en attraktiv skole.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan viceskoleleder Klaus Behrendt kontaktes på tlf. 2147 4982. Der er mulighed for at komme og se skolen.
Yderligere oplysninger om os kan findes på noerreaabyskole.aula.dk eller på vores facebookside.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. august eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Søndag den 18. juni 2023.
Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag den 26. juni 2023.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Middelfart Kommune, Skolevænget 9, 5580 Nørre Aaby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=81987

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet