BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fjordbakkeskolen er en velfungerende distriktsskole
Vi er beliggende i den vestlige del af Fredericia Kommune bestående af afdeling Skærbæk med elever fra 0.-6. klasse og afdeling Taulov med elever fra 0.-9. klasse. Stillingen er først og fremmest tilknyttet Skærbækafdelingen, men også med opgaver på afd. Taulov, hvor der yderligere er tilknyttet en sekretær.
Fjordbakkeskolen har i alt 850 fantastiske elever og i alt 100 kompetente medarbejdere. Skolen er i gang med at ”gøre en god skole endnu bedre” via fem centrale fokusområder. Alle årgange, klasser og teams er en del af projektet. Vi ser selvfølgelig, at du bidrager til det.
Der vil være mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, men du skal selvfølgelig mest være til stede, når der er brug for dig, som er i skoletiden – arbejdstiden fordeles, som ved lærerne.
Vi synes faktisk, at Fjordbakkeskolen er et godt sted at være. Vi har et rigtigt godt kollegialt klima, og du vil føle dig velkommen.
Som skolesekretær bliver du skolernes ’hjerte’ og bidrager til rigtig mange vigtige opgaver, som kommer eleverne til gode. Vi har et ressourceorienteret børnesyn og forholder os nysgerrige og undersøgende til udfordringer og opgaver.
Vi har faglige og menneskelige høje ambitioner, og en af vores vigtigste arbejdsopgaver er at give hinandens kompetencer plads til at gro for at skabe udvikling.
Vi hører gerne fra dig, hvis du
- arbejder selvstændigt og er imødekommende og serviceminded
- har humor
- er proaktiv, tager ansvar og bidrager med faglig høj kvalitet
- går struktureret og systematisk til opgaverne, og har øje for detaljen
- er mødestabil.
Du har erfaring eller interesse for
- almindeligt kontorarbejde, hvor nye systemer kommer og går
- at betale en masse fakturaer
- masser af ad hoc-opgaver – plaster på et knæ, hjælpe med at bestille varer.
Vi tilbyder
Hos os vil du få et spændende og udfordrende job i gode trygge rammer. Mulighed for en stejl læringskurve, hvor vi hjælper hinanden, når noget er svært og med et smil.
Du vil opleve
- en travl og udfordrende hverdag på en spændende arbejdsplads
- dygtige og engagerede kollegaer
- en arbejdsplads, hvor vi i samarbejde sørger for, at driften af skolen fungerer optimalt
- gode faciliteter
- en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Poul Jakobsen, 3032 0835 eller poul.jakobsen@fredericia.dk
Læs mere om Fjordbakkeskolen på https://fjordbakkeskolen.aula.dk/
Følg også os og vores mange spændende tiltag på vores Facebookside: Fjordbakkedistriktet.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Børneattest indhentes ligeledes på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast 30-timers stilling, mindre kan aftales.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 21. august 2023 fra kl. 14.00.
Ansøgningsfrist
18. august 2023 kl. 12.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Taulov Kirkevej 35 A, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/skolesekretaer-til-fjordbakkeskolen/d7b45u/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885448