Rengøringsenheden i Middelfart Kommune, søger en serviceleder, som sammen med to kollegaer skal være med til at sikre fortsat:
- Arbejdsglæde
- Kvalitet i rengøringen
- Tilfredse kunder
De ca. 85 rengøringsassistenter og flyvere fordeles ligeligt imellem jer, så I har et fast team af medarbejdere, men I skiftes til at have driften hver tredje uge med sygemeldinger og ændringer i den daglige drift, som varetages i CleanManager.
Du skal derfor være opmærksom på at din mødetid i nogle uger er kl. 5:00.
Hvad skal du lave?
Sammen med dine 2 serviceleder-kollegaer skal du bl.a.:
- Planlægge den daglige drift i forbindelse med sygdom, ferie og andet fravær
- Levere daglig, synlig og tillidsbaseret ledelse af medarbejderne i Rengøringsenheden
- Udføre tilsynskontroller
- Koordinere rengøringspersonalets daglige opgaver i dit team
- Afvikle MUS-samtaler, sygefraværssamtaler o. lign.
- Varetage opgaver inden for arbejdsmiljø
- Deltage i og/eller facilitere teammøder, stormøder, MED-møder og TRIO-møder
- Generelt sikre en fortsat god og stabil daglig drift og planlægning af teamets ressourcer
- Medvirke til stram økonomistyring
- Samarbejde med ledere af kommunens institutioner
- Sikre god og tydelig kommunikation både til medarbejderne, kollegaer i Ejendomscentret og decentrale ledere i kommunen
- Deltage i møder omkring samarbejder på tværs med øvrige afdelinger i kommunen
Hvilke kompetencer skal du have?
Vi forventer at du:
- Har dokumenteret erfaring med rengøring og gerne grundkurser, tekniker- og/eller rengøringslederuddannelse, eller er motiveret for at tage den
Vi forestiller os at du:
- Er god til at samarbejde og kommunikere, både mundtligt og skriftligt med både kollegaer, borgere og eksterne partnere
- Står på mål for og sikrer at organisationsbeslutninger kommer til at leve
- Har kendskab til CleanManager og/eller DataKnowHow
- Skaber udvikling og innovation på eget område
- Er erfaren bruger af MS Office programmerne
- Har B-kørekort
- Er mødestabil og loyal
- Er serviceminded og kvalitetsbevidst
- Har lyst til at arbejde sammen med landets bedste rengøringsassistenter
Hvem er vi?
I Middelfart Kommune har vi samlet drift, administration, vedligeholdelse samt ny-og ombygning af alle kommunens bygninger i Ejendomscentret, under Trafik og Ejendomme.
Ejendomscentret består af 135 medarbejdere fordelt på de forskellige funktioner indenfor;
- Teknisk Service, rengøring, boligadministration og forsikring
- projektering og tilsyn ved byggeprojekter
- bygningsdrift, vedligeholdelsesplaner og energioptimering
Hvad kan vi tilbyde?
- en arbejdsplads med høj trivsel og kollegaer, der støtter dig og deler deres viden
- en udviklingsorienteret organisation med fokus på nytænkning og tværfagligt samarbejde
- stor grad af selvstændighed og fleksibilitet
- base i ét af Danmarks mest bæredygtige rådhuse – Nytorv i Middelfart
Middelfart Kommune er en kommune med stort fokus på klima og bæredygtighed. I alle områder af organisationen indgår der altid en vurdering af hvordan vi løser vores opgaver mest bæredygtigt og med hensyn til klimaet.
Hvad så nu?
Vi håber at ovenstående har vakt din interesse, og har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder af Ejendomsservice Vibeke Justesen på 6020 5086.
Og ellers glæder vi os bare til at modtage din ansøgning senest onsdag d. 10. juni kl. 23:59.
Ansættelsesforløbet er som følger:
- 16/6 - første samtaler (fysisk fremmøde)
- 16/6 (aften) - test (online)
- 17/6 - svar på test (fysisk fremmøde)
- 23/6 - anden samtale (fysisk fremmøde)
Det med småt
Vi tilbyder en fuldtidsstilling. Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring. Tiltrædelse er d. 1. august, men gerne før hvis det er muligt.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
morgenarbejde
-Arbejdsgiver:
Rengøring Middelfart, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/82e81770-75b0-4b11-b87e-1f7517fdaf05