Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart (RFM) søger en seniorforsker med en bred profil og forskningserfaring særligt indenfor to delområder. Deleområderne drejer sig om:
- Analytisk arbejde ift projekt om arbejdsskader og vold mod personale (WAPS) og herunder udarbejdelse af kvalitative og kvantitative artikler
- Udvikling, opsætning og gennemførelse af testforløb af den digitaliserede version af MR-CRAS (D-CRAS) og herunder forberedelse af udviklingen af den visualiserede del af MR-CRAS (V-CRAS)
Der er således tale om en fuldtidsstilling fra 1. januar 2026 med mindre andet timetal aftales.
Der søges kandidater med følgende kvalifikationer:
- En relevant Phd gerne med kvalitativt fokus
- Forskning inden for ovenstående område på phd niveau
- Erfaring med tematiske/content analyser og teori samt reduktion af tvang
- Stærke analytiske og akademiske kompetencer
- Interesse for interdisciplinær forskning
Det forudsættes, at ansøgere til stillingen har gennemført phd uddannelsen og er på seniorforskerniveau og tidligere har arbejdet med relevante analysemetoder og kvalitative dataindsamlingsmetoder.
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- Opdateret CV
- Phd bevis
- Dokumentation for videnskabelige kvalifikationer
- Dokumentation for øvrige kvalifikationer med relevans for stillingen
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025 - ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Bedømmelse
Bedømmelse af ansøgerne til stillingen sker ved en sagkyndig person. Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger forskningslederen med bistand fra medarbejderrepræsentant de kandidater, der skal bedømmes. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.
Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Professor og Forskningsleder Frederik A. Gildberg, på mail fgildberg@health.sdu.dk
Ligeledes henvises til følgende hjemmeside: https://psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/voksen-20/middelfart-psykiatrisk-behandling-for-voksne/forskning-ved-psykiatrisk-afdeling-middelfart-og-retspsykiatrien
Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til forskningslederen.
Arbejdsstedet er Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart (RFM) - Psykiatrisk Afdeling Middelfart..
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest, og der indhentes offentlig straffeattest (10 år tilbage) med samtykke.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d1c0b740-c0db-4974-b63b-c930f4cf716b