Sanglærer til 33% stilling (12/37)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Middelfart Musikskole søger en rytmisk sanglærer med relevant uddannelse og erfaring til en 33 % stilling (12/37) med tiltrædelse den 1. august 2024

Stillingen indeholder solo-sang-elever, hold-elever (1. års-elever), talentelever, kor og du skal også kunne indgå i samarbejde med én eller to af vores partnerskabsskoler i folkeskolen, som vi arbejder sammen med om vores partnerskabsaftaler som co-teaching-model med en folkeskolekollega.

Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 12 af kommunens skoler. Vi har ca. 360 instrumental-elever fordelt på 22 lærere, der arbejder godt sammen om skolens udvikling, fælles elever og projekter. Du får én sangfaggruppe-kollega.
Middelfart Musikskole er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau af årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et udbredt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition.
Vi har et stadigt fokus på at tilbyde vores elever en rød tråd med sammenspilsmuligheder, muligheder for projektforløb og deltagelse i skolens mange årlige aktiviteter, projekter, musical og koncerter. Derudover arbejder vi i disse år på at tilbyde vores elever andre undervisningsformer end de ugentlige. Undervisningsformer hvor fællesskabet har en fremtrædende plads. I de sidste år har vi f.eks. udvalgte fredage kørt Pizza-kor forløb á 3 timer for de mindre sangelever som en del af denne stilling.

Der er mulighed for fremadrettet at være med til aktivt at udforme stillingen alt efter ansøgers kompetencer.

Tiltrædelse 1. august 2024

Ansøgningsfrist torsdag d. 23. maj 2024

Ansættelsessamtaler forventes gennemført fredag d. 31. maj 2024

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Aften og weekendarbejde må påregnes.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Musikskoleleder Morten Andersen på telefon 2940 1783.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (12-12 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Middelfart Musikskole, Søndergade, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042366

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet