Sagsbehandler til myndighedsopgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en velfungerende myndighedsbehandling på Danmarks statsveje, samtidig med at der sker en rivende udvikling på vejområdet som følge af den nye infrastrukturaftale? Så har vi måske den rette stilling til dig. 

’’Det er centralt for os, at vi fortsat sikrer en god og effektiv sagsbehandling i forhold til gældende love og bekendtgørelser samt sørger for, at de statslige planer på vejområdet tilgodeses i den kommunale planlægning. Så hvis du trives med struktur og systemer og med at arbejde tæt sammen med kompetente kollegaer, så er det dig, vi gerne vil have fat i,’’ fortæller afdelingsleder Mette Fynbo.

Dine opgaver

Du vil blive en del af myndighedsgruppen i Middelfart, hvor en vigtig del af arbejdet er sagsbehandling og koordinering af en række mindre projekter. 

  • Sagsbehandling vedrører forhold til naboerne langs statsvejene. Det kan f.eks. være matrikulære sager, ændring af ejendommes adgangsforhold til statsveje, behandling af ansøgninger indenfor vejbyggelinjer, terrænregulering tæt på statsveje og reklameforbud i åbent land. Det kan også være ansøgninger om servicevejvisning. Og endelig varetagelse af Vejdirektoratets interesser i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. 

Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med de øvrige sagsbehandlere i Middelfart og i Vejdirektoratets tilsvarende afdelinger i Aalborg og Næstved. Vi forventer, at du deltager i udviklingen inden for fagområdet sammen med kollegaerne.

  • Koordinering sker i forbindelse med at en fremmed bygherre f.eks. en kommune ønsker at etablere et projekt på/op til en statsvej, hvilket omfatter både store og små projekter som f.eks. "Recharge City" ved Horsens eller en ny midterhelle på en statsvej i forbindelse med et kommunalt cykelstiprojekt. Med hjælp fra kollegaer i afdelingen og mange andre fagkollegaer i Vejdirektoratet sikrer vi en løsning, der afvejer de lokale aktørers ønsker med Vejdirektoratets interesser bl.a. i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser, og vi vil i samarbejde med dig lave en tilpasning i forhold til gruppens samlede opgaveportefølje. Du vil blive sidemandsoplært i de fagområder du evt. ikke har arbejdet med før, og vi sparrer altid med hinanden omkring opgaveløsningen.

Din profil

Vi ser gerne, at du har erfaring med myndighedsbehandling - og gerne inden for vejområdet, men det er ikke en nødvendighed. Har du desuden erfaring med styring af mindre projekter, vil det være positivt.

Det vigtigste er, at du har lysten og kan balancere løsninger mellem forskellige interessenters behov. Vi skal nok sørge for en grundig oplæring.

Derudover ser vi germe, at du har:

  • en uddannelse som landinspektør, jurist, ingeniør eller tilsvarende
  • forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • kvalitetssans
  • evner til at arbejde selvstændigt og systematisk i dit arbejde
  • evner til at bevare overblikket i projekter, der involverer mange interessenter
  • evner til at drive og afslutte projekter, der kan strække sig over lang tid.

Jobbet indebærer en bred kontakt til borgere, politi og andre myndigheder samt til andre afdelinger i Vejdirektoratet. På grund af sagsbehandlerfunktionen og samarbejdet med eksterne aktører lægger vi vægt på gode færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation.

Vi lægger desuden vægt på, at du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og har lyst til at være en del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden. 

Om os 

Du bliver en del af et team med fem landinspektører, der er gode til at hjælpe hinanden og har en åben og respektfuld omgangstone i en socialt velfungerende afdeling.

Planlægning- og Myndighedsafdelingen i Middelfart består af godt 23 medarbejdere, som er landinspektører, ingeniører, teknikere og medarbejdere med en samfundsvidenskabelig baggrund. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. 

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine mv. 

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i

Vejdirektoratet på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Vil du vide mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Fynbo på 25489488 eller mfy@vd.dk eller landinspektør Lotte Fyhn på lofy@vd.dk eller 7244 2763.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest torsdag den 31. august. Vi forventer at afholde samtaler den 11. september og en evt. 2. samtale kort herefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket "Ansøg dette job" eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk Vedhæft ansøgning, cv, og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

 
I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det gør vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det. 
 
Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter. 
 
I Vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d88d2cb5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d88d2cb5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888855

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet