Restaurantsouschef med overskud og overblik til Hindsgavl Slot

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Det er rart at arbejde et sted, hvor der bliver givet så meget ansvar og udvist så stor tillid. Samtidig er arbejdsdagene aldrig 'bare det samme' – for hver dag byder på nye spændende udfordringer, som vi løser sammen.”

Sådan siger din måske kommende kollega, Roy, om at være souschef i restauranten på Hindsgavl Slot. Sammen med Roy og de øvrige souschefer vil du være med til at bevare overblikket og samle trådene i den daglige drift. Ikke mindst når hele slottet er fyldt af gæster – til både hverdag og fest.

Som restaurantsouschef får du ansvar for at planlægge og strukturere dagene optimalt og dermed give tjenerne det bedste udgangspunkt for at skabe uforglemmelige oplevelser for gæsterne. Du har fri hver anden weekend, ligesom du får en mangfoldig og ansvarlig arbejdsplads med ordentlige forhold og arbejdsvilkår samt gode udviklingsmuligheder.

Det er vigtigt, at du:

  • Er erfaren tjener med service i blodet
  • Har overblik, overskud og en smittende energi
  • Er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Går forrest og viser vejen for dit team

I restauranten arbejder vi med:

  • Høj faglighed og højt humør
  • Service båret af passion og personlighed
  • Et godt arbejdsmiljø og ordnede arbejdsforhold
  • Faste aftaler for timer, ferie, tillæg og overtid

Fra små selskaber til helt store events

På en almindelig arbejdsdag kan du møde mange forskellige gæster, som besøger os med vidt forskellige formål. Fra store konferencer for op til 650 deltagere, over møder og fester, til et romantisk ophold eller en hyggelig middag i vores a la carte-restaurant.

Derudover er der de mere ualmindelige arbejdsdage, hvor vi afholder store koncerter og andre events, og du får derfor mulighed for at bringe dine evner i spil på flere måder.

Hindsgavl Slot er et moderne hotel og konferencecenter med en lang, stolt historie. Den historie kan du nu være med til at skrive videre på.

Send os din ansøgning

Hvis du kan se dig selv i rollen som souschef i restauranten på Hindsgavl Slot, skal du i første omgang skrive en ansøgning. Send den og dit CV til F&B-chef Peter Vinther-Wilhelmsen på pvw@hindsgavl.dk. Vi vil gerne have dig med på teamet så hurtigt som muligt, men vi venter også gerne på den rette person.

Har du spørgsmål til jobbet i øvrigt, er du også velkommen til at kontakte Peter på telefon 29 81 04 70 eller mail pvw@hindsgavl.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

A/S HINDSGAVL, Hindsgavl Allé, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953032

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet