Rengøringsassistent/distriktskoordinator med sort bælte i engagement

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde som rengøringsassistent i Middelfart Kommunes rengøringsenhed, og samtidig hjælpe med koordinering af opgaver om morgenen?
Du skal hjælpe med at sikre at der kommer afløsere ved sygdom og ferie, og hjælpe med at få skabt en samlet rengøringsenhed, der bygger på en kultur af samarbejde og stærk faglighed.

I Middelfart Kommune har vi valgt at inddele rengøringsenheden i tre distrikter.
To distrikter i og omkring Middelfart by, og et distrikt i resten af kommunen, som vi kalder Middelfart Øst.
Sammen med de to andre distriktskoordinatorer, skal du bl.a. være med til at sikre:

  • arbejdsglæde
  • kvalitet i rengøringen
  • tilfredse kunder

Hvad skal du lave?
Funktionen som distriktskoordinator i rengøringsenheden er ny, og du vil derfor have mulighed for at sætte dit eget præg på rollen, men vi forestiller os at du bl.a. skal:
  • koordinere rengøringspersonalets daglige opgaver i dit distrikt
  • koordinere bemanding ved sygdom, ferie og øvrigt fravær - i samarbejde med ledelsen
  • planlægge, indkalde og afholde fælles distriktsmøder
  • hjælpe med at sikre ensartet rengøringspraksis på tværs af distrikter og kundegrupper
Generelt sikre en bedre og mere stabil daglig drift og planlægning af teamets ressourcer.

Skal du så ikke gøre rent?
Ca. 1/4 af din arbejdstid arbejder du med koordinering, planlægning og drift af rengøringsopgaverne i distrikt Øst, og i den resterende 3/4 af din tid varetager du aktivt almindelige rengøringsopgaver.
Da du som en del af jobbet bl.a. skal modtage sygemeldinger, skal du være opmærksom på at mødetiden er kl. 05.00 – 13.00.

Hvilke kompetencer skal du have?
Vi forestiller os at du:
Smiler når du må skylle dine planer ud med det beskidte gulvvaskevand, fordi et eller andet brænder på og dine kollegaer har brug for hjælp.
Du smøger ærmerne op og finder en løsning på problemet. Du sidder ikke og venter på at chefen fortæller dig, hvad du skal kaste dig over.

Du er en del af et team
Når det så er sagt, så forventer vi ikke at du er et IT geni eller at du kommer med alle løsningerne, men du skal kunne kommunikere på dansk både skriftligt og mundtligt. Du skal være klar på at lære nye IT systemer, gå forrest ved implementeringen af de vedtagne rengøringsstandarder og aktivt bidrage og motivere til at forbedre disse.
Ledergruppen stræber efter gode relationer internt og i forhold til vores mange kunder og samarbejdspartnere. Flere af IT systemerne er nye for alle – sammen bliver vi bedre.

Hvad så nu?
Vi håber at ovenstående har vakt din interesse, og har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder af rengøringsenheden Vibeke Justesen på 6020 5086.
- Og ellers glæder vi os bare til at modtage din ansøgning, senest mandag d. 11. januar 2024.
Vi holder samtaler i uge 3.

Det med småt
Startdato er 1. februar 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Løn og ansættelse jf. gældende overenskomst.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ejendomscentret, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet