Projektorienteret fritidskonsulent søges til dynamisk team i Middelfart Kommune

dato

Så er det nu, du skal sende en ansøgning! I Middelfart Kommune er der et blomstrende forenings- og kulturliv, som hele tiden udvikler sig. Samtidig er der gang i en hel del events og aktiviteter, som understøtter den overordnede vision om at skabe et attraktivt sted at leve, bo, arbejde og opleve.

I Fritid og Fællesskaber går vi ind i en periode, hvor der er brug for ekstra ressourcer samtidig med, at vi har en kollega der går på barsel i tre måneder. Nogle af de projekter, vi glæder os til at tage fat på, og som du vil støde på i jobbet er: Opdag Naturpark Lillebælts Hotspots, en kommunikationsindsats om at få flere ud i naturen, Prospero, et EU-projekt, der skal understøtte kommunens kulturliv, opstarten af et nyt Fritidsråd og en proces med at udvikle kommunens eventstrategi.

Hvad skal du lave?
Som fritidskonsulent/projektmedarbejder skal du først og fremmest indgå i et team, hvor der er en bred vifte af opgaver på både kultur, fritid og eventområdet. Det vil f.eks. være:

  • Sparring og rådgivning med foreningslivet, hallerne og de frivillige ildsjæle
  • Understøtte opstarten af et nyt Fritidsråd (folkeoplysningsudvalg), med planlægning af introduktionsprogram mv.
  • Administrative opgaver som nyhedsbreve, hjælp til lokaleanvisning og lignende
  • Planlægge og afvikle events, foreningsmøder og workshops – alle opgaver fra opstilling af borde/stole til kommunikation og evaluering.
Da en del af arbejdet er i samarbejde med frivillige, er det vigtigt, at du kan være fleksibel med hensyn til arbejdstider, og du skal være indstillet på både aften- og weekendarbejde.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en engageret og initiativrig holdspiller. Du er en god kollega, som prioriterer sparring, vidensdeling og godt humør på arbejdspladsen.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunal praksis, har arbejdet med events eller kender foreningslivet.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Kultur og Fritid, som er en afdeling med tre teams. Team Fritid og Fællesskaber består af en leder og 4 medarbejdere, udover dig. Vi sidder på rådhuset i Middelfart, når vi ikke er ude ved foreninger, samarbejdspartnere - eller indimellem arbejder hjemmefra. De andre teams er Kultur og Bibliotek samt Bridgewalking Lillebælt.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 11. august 2025. Der afholdes samtaler 20. august.

Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. oktober 2025. Stillingen er tidsbegrænset til 31. maj 2026.

Der må påregnes aften- og weekendarbejde. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kultur og fritidschef Steen Møller på tlf. 51 48 19 20 eller steen.moller@middelfart.dk (dog ikke i perioden 4.-21. juli) eller strategisk konsulent Kasper Glent-Rolle på tlf. 31 53 42 40 eller kasper.glent-rolle@middelfart.dk (dog ikke efter 5. august)

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kultur & Fritid, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/eb84749a-ecd1-4fe5-9137-9e5fd9220fd7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet