Personlig hjælper til en glad 6-årig pige med muskelsvind i Middelfart kommune

dato

Vil du være personlig hjælper for en pige på 6 år, der elsker at have det sjovt?

Vi søger en fast hjælper (37 timer) til en sød pige på 6 år, som har Muskelsvind (SMA Type 1).

Hun er kognitivt alderssvarende i sin udvikling, men har brug for hjælp i dagligdagen til personlig pleje, praktiske gøremål og til at deltage i aktiviteter.

Til dagligt anvender hun el-kørestol til at komme rundt. Da hun er i medicinsk behandling imod udviklingen af sygdommen, har hun gennemgået en rigtig positiv udvikling. Dette betyder at hun er stærk i overkroppen og kan anvende arme og ben, men dog ikke gå. Hun er derfor stærk nok til at sidde selv, tegne, lege mv. Hun er god til at kommunikerer behov og ønsker, på trods af hendes unge alder.

Hun er en glad, sød, stille og smilende pige, der elsker at lege og have det sjovt.

Til dagligt bruger hun meget tid på at lege med lego, barbiedukker mv., når hun ikke er i skole. Hun elsker at være sammen med andre i mindre grupper, men kører hurtigt træt hvis hun skal forholde sig til for mange mennesker på en gang. Derudover er musik og dans noget som hun holder enormt meget af.

Dine opgaver vil omhandle praktisk hjælp til al personlig pleje, praktisk hjælp i løbet af dagen samt kørsel i Handicap bil.

En typisk arbejdsdag vil være som følgende:

  • Afhentning fra hjem i Nørre Aaby kl. 7:30
  • Praktisk og personlig hjælp i skole fra kl. 8 - 12
  • Kørsel til hjem efter skole
  • Afslapning en times tid (her er der mulighed for pause og frokost)
  • Toiletbesøg
  • Leg på gulv el. Ved bord
  • Evt. gåtur
  • Praktisk og personlig pleje i hjemmet frem til kl. 16:00, hvor forældrene
  • kommer hjem
Derudover kan der være dage hvor du som hjælper skal være med til forskellige typer træning mv.

F.eks. går hun til ridefysioterapi hver mandag og har alm. fysioterapi en gang hver 2. uge.

Du vil blive oplært i brug af lift ifbm. forflytninger.

Det er ikke altid, at der er behov for hjælp, så det er vigtigt du kan underholde dig selv med f.eks. hækling, el. Lign.

Eksempler på opgaver i hverdagen:
  • Pasning ved sygdom i hjemmet, samt give evt. medicin
  • Holde orden/rydde op på hendes værelse og badeværelse
  • Rengøring af hjælpemidler, samt badeværelse
  • Kørsel til diverse ting i forbindelse med daglig kørsel til og fra skole, sygehus, tandlæge, bandagist fritidsaktiviteter, udflugter med skolen
  • Forflytninger/Liftning
  • Hjælpe med hjælpemidler f.eks. korset, skinner mv.
  • Hjælpe med de ting, hun ikke selv kan, f.eks. opsamling af genstande fra gulv, mad mv.
  • Være med i skole kl. 8 - 12, hvor hun hjælpes i klassen, frikvarter og ved udflugter
  • Være de forlængede arme og ben i dagligdagen
  • Træning
  • Hjælp med C-pap, sug mv. ved forkølelse mv.
  • Hjælp ved lege aftaler/familie arrangementer eller udflugter
  • Træthedsforvaltning
  • Toilet besøg og personlig pleje
Forventninger til hjælper:
  • At man er ansat min. 1 år.
  • Tålmodig
  • Omsorgsfuld
  • Gerne bevis på førstehjælp, men ikke et krav
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Straffeattest skal vises
  • Kørekort B
  • Respekt for arbejde i privat hjem
  • God til børn
Beskrivelse af os som familie:
Vi er en familie på 4, der består af Far 35 år, Mor 34 år, lillesøster på 3 år og storesøster på 6 år, som har muskelsvind.

Vi bor i Nørre Aaby, lidt uden for Middelfart.

Lillesøster går i vuggestue i Nørre Aaby, mens mor arbejder i Kolding og far arbejder på kontor i Odense.

Vi er en glad og imødekommende familie, som ser dit arbejde som en meget vigtig del af at få det daglige familieliv til at hænge sammen.

Vores datter går på Østre skole i 0. klasse 4 dage om ugen (tirsdag-fredag)

Løn:
Da stillingen vil være delt mellem Skole og Familieafdeling, vil der være forskellig løn.

Du kan kontakte Ulla Müller, skoleleder, på telefon: 6163 1533

Du kan kontakte Jonna Christoffersen, teamleder handicapteamet, på telefon: 8888 5299

Opstart:
Snarest muligt.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 31. januar 2025.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familie og forebyggelse, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b32108bf-7565-4717-84ae-efd37163213f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet