Middelfart Musikskole søger en violinlærer med relevant uddannelse og erfaring til en 23 % stilling med tiltrædelse 1. august 2026.
Vi oplever, at vores elevgruppe bliver stadigt yngre, og stillingen forudsætter derfor interesse for og kompetencer inden for undervisning af børn helt ned til ca. 5-års-alderen.
Stillingen indeholder:
- Soloundervisning i violin
- Holdundervisning for begyndere (1.-årselever)
- Skolehold
- Stryger-sammenspilshold for musikskolens strygerelever
Undervisningen er primært skemalagt torsdage i Middelfart by og på Anna Trolles Skole i Brenderup. Da undervisningen kan foregå flere steder i kommunen, er det en fordel, at ansøger har bil.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har relevant uddannelse, gerne konservatorie- eller tilsvarende baggrund
- har gode pædagogiske kompetencer og lyst til at arbejde med børn og unge
- kan undervise elever fra ca. 5 år og opefter
- har interesse for sammenspil og kollegialt samarbejde
- trives med faglig sparring i en mindre faggruppe
Om Middelfart Musikskole
Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 14 af kommunens folkeskoler.
Vi har ca. 400 elever og 22 engagerede undervisere, som arbejder tæt sammen om skolens udvikling, fælles elever og mange tværgående projekter. Du bliver en del af strygerfaggruppen, hvoraf flere stillinger aktuelt er under udvikling og besættelse.
Skolen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et tæt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition.
Vi har fokus på at tilbyde vores elever en rød tråd i deres musikalske udvikling med sammenspil, projektforløb og deltagelse i skolens mange aktiviteter, herunder projekter, musical og koncerter. Samtidig arbejder vi løbende med undervisningsformer, hvor fællesskab og samarbejde har en fremtrædende plads.
Vi tilbyder en arbejdsplads med god sammenhængskraft og høj medarbejdertrivsel, hvor det kollegiale fællesskab prioriteres højt, og hvor der er mulighed for – i dialog med ledelsen – at være med til at forme egen stilling over tid.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. august 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse
- Aften- og weekendarbejde må påregnes (koncerter, projekter m.m.)
- To årlige pædagogiske dage og syv lærerrådsmøder (fredage)
- Pålagte opgaver skemalægges inden normperioden
Ansøgning
Ansøgningsfrist: torsdag d. 4. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag d. 17. juni 2026.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til musikskoleleder Morten Andersen, tlf. 29 40 17 83.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Musikskole, Søndergade, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b2888afd-5e78-4d1a-a5b7-cb2356f653c7