Vi søger 2 pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter, som har interesse og gerne erfaring fra autismeområdet. Tiltrædelse er 1. august 2026 og stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer/uge omregnet til årsnorm.
Skrillingeskolen er en kommunal folkeskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vores tilbud er et helhedstilbud med en skoledel, der tager afsæt i den enkelte elev, og et specialpædagogisk fritidstilbud. Undervisningen følger folkeskoleloven med afsæt i specialundervisningsbekendtgørelsen. Alle elever er visiteret til skolen.
Skolen har p.t. 79 elever fra 0.-10. klasse og 41 børn i SFO. Der er 60 ansatte fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fys- og ergoterapeuter, tale-hørelærer og administrativt personale.
En del af vores elever har udover generelle indlæringsvanskeligheder også andre vanskeligheder, det kan være autismespektrum forstyrrelser (ASF), ADHD eller lignende adfærds forstyrrelser, samt evt. multiple handicaps. På skolen benytter vi specialpædagogisk viden og metoder indenfor de forskellige områder i forhold til pædagogisk praksis. Ligeledes lægges der vægt på kommunikation, struktur, visualisering og genkendelighed afhængig af det enkelte barns udviklingsniveau. Ved ansættelse på Skrillingeskolen er man ansat til hele skolen. De aktuelle stillinger er på skolens ASF spor i indskolingen.
Som pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper på Skrillingeskolen arbejder du både i skole- og SFO-delen. Begge steder forventer vi, at du skaber målrettede aktiviteter der understøtter læring, og udvikler vores elevers sociale og personlige kompetence. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i et tæt teamsamarbejde på tværs af faggrupper. Vi har et tillidsfuldt og udvidet skolehjemsamarbejde, og en god samarbejdskultur, såvel internt som eksternt med vores samarbejdspartnere i og uden for kommunen. Derfor er vi en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel.
Vi lægger vægt på, at du:
- har kompetencer indenfor autismeområdet
- kan se dig selv arbejde på tværs af alle afdelinger i vores organisation
- arbejder anerkendende, og har øje for elevernes ressourcer, samt opfanger barnets signaler
- har fokus på at være en relations kompetent voksen
- har drive, og kan motivere eleverne og kollegaer
- er i stand til at skabe forudsigelighed, og bevare overblikket og handlekraften i pressede situationer
- er dygtig til at samarbejde, så du sammen med os fremadrettet sætter dit præg på børnenes læringsmål og på skolen
Vi kan tilbyde:
- at du bliver en del af et effektivt tværfagligt team af dygtige kollegaer
- at du indgår i et teamsamarbejde som er afhængige af hinanden i udførelse af fælles og individuelle opgaver
- at du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, der arbejder meget med trivsel for både elever og medarbejdere
- en skole som vægter praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og gør brug af egne ude- arealer samt nærmiljøet
I Middelfart Kommune har vi en vision for skoleområdet ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Visionen er et udtryk for, hvad vi drømmer om, at ethvert barn og enhver ung, der er opvokset i Middelfart kommune, tager med sig i rygsækken, når han eller hun skal videre i voksenlivet.
https://skrillingeskolen.aula.dk/dannelsesstrategi
Vi er en skole, der prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes faglige udvikling og forventer, at alle byder ind. Vi har en høj grad af tillid, men forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og vidensdeling. Vores omgangstone er uformel, trivslen god, og forventningen er, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Middelfart Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud til alle medarbejdere.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Rikke Lybech tlf. 88324000. Læs mere om Skrillingeskolen på https://skrillingeskolen.aula.dk/
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 8. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. juni 2026.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffe-og børneattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skrillingeskolen, Øresundsvænget, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3bd11fe6-42af-442c-82ab-69c4254aabe0