Pædagogisk klubmedarbejder til spændende fast stilling i Middelfart Ungdomsskole

dato

Middelfart Ungdomsskoles Junior- og ungdomsklubber søger en pædagogisk uddannet klubmedarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen.
Brænder du for arbejdet med børn og unge - og har du lyst til at prøve dig selv af i det pædagogiske felt i klubverden og vil bidrage med en masse fede aktiviteter for og med børn og unge, så kan du være den vi mangler!
Middelfart Ungdomsskole har 7 juniorklubber og 5 ungdomsklubber for børn og unge i alderen 9 -18 år. I klubberne mødes børn og unge i deres fritid, og vi vægter derfor et alsidigt aktivitetsprogram og børne- og ungeinvolvering højt. Klubberne skaber rammerne for daglige aktiviteter og fælles oplevelser, så alle oplever at være en del af et større fællesskab.
Klubberne er placeret i Strib, Brenderup, Ejby, Middelfart, Gelsted, Nr. Aaby og Fjelsted Harndrup.
Den ledige stilling er i Middelfart, på Bjergbanken.
Stillingen på de 30 timer er med 5 eftermiddage og to ugentlige juniorklub aftner.

Bjergbanken har igennem de sidste år arbejdet målrettet mod at tilpasse klubtilbuddet til et tidssvarende klubmiljø for kommunens børn og unge.

Juniorklubben er for børn fra 4. til 6. klasse og den har åbent mandag-fredag fra kl. ca. 13.30-16.45. Vi har juniorklubaftner hver mandag og onsdag fra kl. 16.30-19.30.
Ungdomsklubberne holder åbent tirsdag og torsdag fra 18.30-21.00.
Vi tilbyder aktiviteter med det store fællesskab som mål, og aktiviteter som både børn og unge har indflydelse på.

Ungdomsklubben har åbent i 30 uger om året – medio september til medio maj. Der vil ære mulighed for et øget timetal, hvis man ønsker de ledige vagter i Ungdomsklubben.
Vi søger en faglig stærk pædagog der kan omsætte teori til praksis og der kan gå forrest i hverdagen og skabe følgeskab blandt både børn/unge, kollegaer og forældre. Som klubmedarbejder er du rollemodel og skal kunne møde børn, unge og forældre anerkendende og i øjenhøjde. Du vil desuden komme til at indgå i tværfagligt samarbejde, da dette vægtes højt i Middelfart Kommune.

Derudover søger vi en pædagog, der:

  • er bevidst om egne værdier men er loyal og har respekt overfor vores værdier, regler og rammer
  • har et stort engagement og kan skabe positive relationer til børn og unge
  • deltager og planlægger aktiviteter for og sammen med børn og brænder for at være kulturbærer
  • er kreativ og har mange ideer som du sammen med børnene kan udfolde. Vores børn elsker perler, klippe, klistre, male og slippe fantasien løs
  • har masser af nye idéer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • er stabil
  • er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller noget tilsvarende
  • har kørekort

Der er mulighed for at besøge klubben, inden du sender din ansøgning.

I stillingen er der personalemøder, teammøder, ferieaktiviteter i uge 27 og 42, supervision, pædagogiske uge i 32 m.m.
Der vil være mulighed for at kunne deltage i andre af Ungdomsskolens tilbud i løbet af året og på den måde få ekstra timer.

Yderligere oplysninger: Arbejdstiden er fordelt mellem formiddage, eftermiddage og aftener. Der kan forekomme enkelte arrangementer i weekender.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina Hundahl på tlf. 61125386.
Ansøgningsfrist søndag 14. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.
Tiltrædelse 1. november 2025.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Middelfart Ungdomsskole, Blindebomsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9d404565-a537-4a15-8456-07772d0269b8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet