Pædagog til naturbørnehave: skab meningsfulde børneliv i det fri året rundt

dato

Brænder du for udeliv, leg og nærværende relationer med børn? Trives du i naturen året rundt, og ser du skoven, regnen, mudderet og årstidernes skiften som muligheder frem for begrænsninger? Så er det måske dig, vi søger til vores naturbørnehave.

Hvem er vi?
Vi er en lille naturbørnehave med plads til 35 børn i alderen 3-6 år. Hver dag foregår i tæt samspil med naturen, og vi er ude året rundt – uanset vejret. Naturen er ikke blot rammen om vores hverdag; den er fundamentet for vores pædagogik.
Vores børn færdes på en stor grund omgivet af skov, uden hegn og med masser af plads til nysgerrighed, bevægelse, fantasi og fællesskab. Her er højt til himlen, plads til forskellighed og fokus på at skabe livsduelige børn, der udvikler selvstændighed, mod og ansvarlighed.
Vi arbejder ud fra et stærkt børnesyn, hvor relationer, deltagelsesmuligheder og børneperspektiver er centrale. Vi følger børnenes spor, inviterer dem ind i hverdagens fællesskaber og skaber læringsmiljøer med afsæt i naturen, årstiderne og det, der optager børnene.

Hos os får du:

  • en hverdag fyldt med glade, aktive og nysgerrige børn
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • stor indflydelse på hverdagen og den pædagogiske udvikling
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med høj trivsel, humor og stærkt fællesskab
  • ledelsesmæssig opbakning og tæt samarbejde

Vi søger en kollega, som:
  • har lyst til at skabe meningsfulde børneliv i naturen
  • trives udendørs i al slags vejr
  • er nærværende og stærk i relationen til børn
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan planlægge og gennemføre aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt
  • er nysgerrig på egen og fælles praksis
  • bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre
  • møder børn, forældre og kolleger med engagement, humor og respekt

Vi søger som udgangspunkt en uddannet pædagog, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i vores naturbørnehave. Samtidig er vi åbne for ansøgere med andre relevante baggrunde, fx naturformidler, friluftsvejleder eller lignende. Hvis du har stærke relationelle kompetencer, et naturligt blik for børns udvikling og en stor passion for naturen og udelivet, så er det vigtigste for os ikke nødvendigvis din uddannelsesmæssige baggrund, men din passion for naturen og din lyst til læringsmiljøer for børn.

For os er det afgørende, at du kan skabe trygge fællesskaber, gode og inspirerende udviklings- og læringsmiljøer samt meningsfulde børneliv i naturen.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem trygge relationer, stærke fællesskaber, bevægelse, nysgerrighed og oplevelser i naturen. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at være med til at gøre en forskel – hver eneste dag.

Praktisk:
* Stillingen er på 37 timer eller efter aftale
* Opstart: 1. august 2026
* Samtaler: tirsdag d. 29. juni 2026
* Løn: efter gældende overenskomst og Ny Løn
* Der indhentes børne- og straffeattest

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Mia Elsby, tlf. 60 20 54 00
Pædagogisk leder Stinna Bæk, tlf. 23 67 21 83

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naturhaven, Værkstedsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e7d0b893-6d8e-4314-943f-881d59112971

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet