BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du dig selv som en visionær og dedikeret leder, der kan understøtte den løbende udvikling i afsnittet, og brænder du for at skabe positive forandringer for både patienter og medarbejdere i retspsykiatrien? Da vores nuværende oversygeplejerske har fået en chefsygeplejerskestilling, søger vi nu en oversygeplejerske til afsnit P4 med tiltrædelse pr. 1. maj 2024.
P4 er et Retspsykiatrisk Afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittet er et integreret lukket og åbent afsnit med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom.
Medarbejdergruppen er bredt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, peer-medarbejdere, socialrådgiver, psykolog, ergo- og fysioterapeut, lægesekretær, afdelings- og overlæge. Der er et meget tæt tværfagligt samarbejde om og med patienterne ud fra en recovery-orienteret tilgang, og der arbejdes med primær forebyggelse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør, at anvendelse af tvang i afsnittet er begrænset.
Som oversygeplejerske vil du sammen med afsnittes overlæge være med til at sætte den faglige retning, sikre strategiske indsatser og prioriteringer samt drive udviklingen i P4. Du bliver desuden en vigtig medspiller ind i fællesskabet i vores store og velfungerende ledergruppe.
Vi søger en oversygeplejerske, der deler vores ambition om at gøre en meningsfuld forskel i en afdeling, hvor ledelse er et fælles ansvar. Vi tror på tillidsbaseret ledelse, hvor du får mulighed for at uddelegere ansvar og inddrage medarbejderne i beslutningsprocesser.
Du kan forvente:
• Et afsnit med 40 dygtige medarbejdere, der strækker sig langt for at få enderne til at nå sammen
• En afdeling hvor udvikling, samarbejde og tværfaglighed er vigtige grundsten
• En ledergruppe der prioriterer samarbejde og fælles ledelse
• En travl og udfordrende hverdag, hvor akutte situationer kræver stærkt lederskab
• Et job hvor dine ideer og nysgerrighed værdsættes og er med til at drive fremdrift for både patienter, medarbejdere og ledere
Vi forventer, du:
• Har erfaring med ledelse og evner at inddrage og spare med andre
• Har tydelig retningssættende lederstil med overblik og prioriteringsevner
• Er uddannet sygeplejerske og gerne med specialeuddannelse i psykiatrisk sygepleje
• Har videreuddannelse inden for ledelse - eller har mod på videreuddannelse
• Har evner til at sikre daglig drift i et sengeafsnit med fokus på bemanding, ressourceudnyttelse og et trygt arbejdsmiljø
• Har lyst til at agere i en stor fælles ledergruppe, hvor samarbejde og løsning af små og store udfordringer er i centrum
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er fuldtid jævnfør lederoverenskomsten.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Vi rekvirerer en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der tilbydes stillingen.
Løn efter overenskomst suppleret med ledelsestillæg, psykiatritillæg og evt. uddannelsestillæg.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2024.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, afsnittet eller afdelingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jan Rosenbjerg Albertsen på telefon 20327861, (jra@rsyd.dk) eller afsnittes overlæge Søren Clemmensen på telefon 9944 8172, (Soeren.Clemensen@rsyd.dk)
Du kan få tilsendt funktionsbeskrivelse for stilling som oversygeplejerske ved at ringe til Ledelsessekretariatet på telefon 9944 8117.
Ansøgningsfristen er den 6. marts 2024 kl. 12, og ansættelsessamtaler afholdes fredag den 15. marts 2024.
Hvis du bliver kaldt til samtale, vil der inden samtalen skulle laves en Enneagramtest, som vi tilbyder en tilbagemelding på, uanset om du tilbydes stillingen eller ej.
Vi glæder os til at høre fra dig - de bedste hilsner fra ansættelsesudvalget
Michael, Søren, Ane, Anna, Susanne og Jan
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrien i Region Syddanmark, Østre Hougvej , 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993751