Overlæge i Rygkirurgi, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af udredning og behandling af patienter med degenerative rygsygdomme på højt niveau? Vi søger en overlæge der kan indgå i vores team af dygtige rygkirurger.
Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.


Uddybende om stillingen
Vi søger en overlæge i rygkirurgi, der ønsker at være med til at sætte standarden og rammen for rygkirurgi i Rygcenter Syddanmark og bidrage til udviklingen af specialet.
Vi er en elektiv afdeling, der for nuværende, opererer mandag til torsdag.

Om dig
Vi søger en rygkirurg der:

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi eller neurokirurgi med rygkirurgi som dokumenteret virke- og interesseområde
  • Naturligt påtager sig ansvar for den faglige retning og udvikling af rygkirurgien – dette i tæt samarbejde med afdelingens øvrige rygkirurger
  • Er en god team-player der mestrer det brede samarbejde såvel mono- som tværfagligt og evner at fastholde fokus på målopfyldelse og resultater
  • Tager medansvar for afdelingens drift i henhold til ansvarsområde
Vi tilbyder

  • En stilling med fagligt ansvar
  • En stilling uden anden vagt end beredskabsvagt
  • En attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår og stor grad af fleksibilitet og medindflydelse
  • En stilling med primært degenerativ lumbal rygkirurgi og med mulighed for cervikal kirurgi afhængigt af kvalifikationer og kompetencer
  • En ambitiøs afdeling med fokus på kvalitet samt patientsikkerhed og –tilfredshed
  • En afdeling og speciale i udvikling. Vi er aktuelt i gang med at implementere endoskopi og nyt navigationssystem implementeres fra februar 2024
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne løser arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”. Der lægges vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø.
  • Introduktion efter Sygehus Lillebælts onboarding koncept samt tilknytning af mentor
Der er mulighed for at få afsat tid til forskning. Eventuelle planer eller ønsker om forskningsprojekter bedes anført i ansøgningen.

Ambitionen i den rygkirurgiske forskningsenhed er, at være førende i Danmark inden for den degenerative rygkirurgi gennem systematisk opsamling af PRO-data før og efter den operative intervention.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Om Rygcenter Syddanmark
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter.

Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling i Sygehus Lillebælt med 160 medarbejdere. Vi er kendt for høj grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Årligt modtager vi ca. 18.000 nye henvisninger og opererer omkring 1.000 patienter.

Det er vores vision, at:

  • Holde fokus på kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning
  • Gå forrest i samarbejdet med Regionens øvrige aktører på rygområdet
  • Sikre en god kultur og et sundt arbejdsmiljø
  • Være en integreret del og drivende kraft i SLB
Det er politisk besluttet, at Rygcenter Syddanmark skal flytte i nye lokaler på Kolding Sygehus, sommeren 2024

Her kan du læse mere om afdelingen: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside

Kvalifikationer
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation samt CV. Der lægges vægt på, at ansøgerne forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer. Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist og rekrutteringsprocessen
Fristen for at søge stillingen er den 31. januar 2024
Samtaler afholdes i uge 6, forventeligt den 5. februar 2024

Yderligere information
Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til Chefsygeplejerske Rikke Bagge Skou, tlf. 40422885 / Rikke.Bagge.Skou@rsyd.dk eller Ledende overlæge Morten Søe, tlf. 6348 4105 / Morten.Soee@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet