Da vi har voksende tilgang af borgere i vores udekørende hjemmeplejegruppe har vi brug for flere humørfyldte, omsorgsfulde og stabile kollegaer.
Vi søger specifikt til teamet omkring Ø-kvarteret og Team By.
Middelfart Øst er opdelt i to teams med både cykel og bilruter.
Midt i Januar skal vi flytte under samme tag som sygeplejen i en bygning ved siden af Middelfart Sygehus, og vi glæder os til at komme tættere på vores samarbejdspartnere.
Vi arbejder hver 2. weekend, men der er blevet lyttet til personalets ønsker og som noget nyt har vi nu mulighed for at tilbyde, en ekstra friweekend i hvert kvartal, hvilket betyder 4 ekstra friweekender om året.
I Maj måned i år startede der en rengøringsenhed, som varetager de fleste af de rengøringer, der hører til hjemmeplejen. Dette betyder at det hovedsagelig er plejeopgaver man skal ud til.
Vi har mange spændende plejeopgaver. Mange af vores borgere lider af demens, eller er psykisk sårbare, og tilgangen og relationen er ofte afgørende for at borgeren lykkes. Vi arbejder rehabiliterende og med tidlig opsporing og har ugentlige møder med sygeplejen, hvor vi kan sparre med hinanden og fælles finde frem til hvordan vi kan hjælpe den enkelte borger bedst muligt. Vi dokumenterer i Nexus.
Vi er i Middelfart kommune frisat og det betyder at vi har indflydelse på fremtidens Ældreliv og har stort fokus på vores borgers trivsel og værdighed. Vi er modige og ikke bange for at tænke kreativt og løse opgaver på en ny måde og altid mhp den bedste trivsel for borgerne.
Dine kommende kollegaer ønsker sig en faglig dygtig kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø, som er selvstændig og fuld af godt humør.
Borgerne ønsker sig en glad og stabil medarbejder, der kan være med til at sikre kontinuitet og omsorg i deres liv, og som vægter trivsel og livskvalitet højt.
Vil du være med til at skabe det gode liv for vores ældre borgere, og brænder du for fællesskabet med kollegaer, så vil jobbet i her i hjemmeplejen lige være noget for dig.
Er du interesseret i et meningsfyldt job i en udegruppe, og ønsker du yderligere oplysninger så ring til:
Hjemmeplejeleder i Middelfart Øst Bettina Phillipsen på 92433124
eller mail: lise.bettina.philipsen@middelfart.dk
Sidste ansøgningsfrist er d. 04.12.24 vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge.
Vi tilbyder både korte og længerevarende vikariater, samt fast stilling.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmepleje Middelfart Øst, Vestre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147586