Omsorgsfuld pædagogmedhjælper til børnehave i Børnehuset Nysgerrium

dato

En omsorgsfuld, ansvarlig og humoristisk pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Nysgerrium.

Børnehuset Nysgerrium er et integreret dagtilbud med børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Vi lægger vægt på vores kerneværdier, som er faglighed, fællesskab, nysgerrighed og generøsitet. Anerkendende pædagogik og de inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for vores pædagogiske arbejde. I øjeblikket arbejdes der desuden med at se på egen pædagogisk praksis gennem sparring og handleplaner for personlig udvikling og udvikling i teams. Vi benytter Low Arousal tilgangen, hvor alle medarbejdere har været gennemgået forløbet fra Kompetence Universet. Vi er godt i gang med at evaluere ”Den styrkede læreplan” og drøfter også løbende vores praksis i forhold til den. Du bliver en aktiv medspiller i processerne, blandt andet, på pædagogiske personalemøder og i teams. Vi er ét helt børnehus, og vi bidrager på tværs, så vores ressourcer kommer hen, hvor børnene har behov for det.
Du finder børnehuset Nysgerrium i midtbyen i Middelfart, tæt på station og offentlig trafik, og vi har let adgang til udeliv, natur og kulturliv.

I Børnehuset Nysgerrium søger vi 1 pædagogmedhjælper til vores fantastiske børnehus på fuldtid fra den 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er pt. i børnehaven. Du skal være indstillet på, at ”Følge” med rundt i børnehuset for en stund, eller rykke i en anden gruppe, hvis der er brug for dig der.

Vi er klar til at tilbyde dig:

  • Dejlige og nysgerrige børn
  • Et godt kollegafælleskab, hvor vi løser kerneopgaven i fællesskab og i samarbejde med ledelsen
  • Vi hjælper hinanden, særligt, hvis noget er svært
  • Et Børnehus med god stemning og en personalegruppe med godt humør
  • En forældrebestyrelse som støtter og bakker op
  • Sparring med leder
  • Sparring med kolleger deriblandt 2 specialpædagoger
  • Vi er smilende og imødekommende og siger ”Godmorgen” til alle på vores vej

Som pædagogmedhjælper i Børnehuset Nysgerrium får du gode muligheder for at være aktiv sammen med børnene, da vores udeliv, både på legepladsen – og i vores attraktive nærmiljø lægger op til bevægelse. Du bliver en del af et fællesskab som brænder for faglighed, fællesskab og nysgerrighed. Vi værdsætter, at voksne er nærværende i samspillet med børnene, og aktivt deltager i lege og aktiviteter. Vi er glade for at udvikle os i fællesskab, og det gør vi bl.a. ved, at tage godt imod nye pædagogiske tiltag og søge viden om ny forskning, som vi sammen kan reflektere over i vores pædagogiske praksis.

Vi forventer:
  • Du er en aktiv medspiller både i forhold ti børn, voksne og forældre
  • Du er anerkendende og kan være en god rollemodel
  • Mødestabil og fleksibel
  • Humor med i dagligdagen
  • Ønsker og brænder for at være med til at gøre en forskel for børnenes trivsel, udvikling og læring
  • At du kan og vil lege med os

Til en ansættelsessamtale vil vi meget gerne høre til, hvordan du er i samværet med børnene eller ønsker/ser dig selv. Kan du bidrage med praksis fortællinger hører vi gerne nærmere.

I Middelfart kommune arbejder vi på 0-18 års-området ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og det store fællesskab. Som ansat i Middelfart Kommune får du en nøglerolle i at få foldet visionen ud i praksis – så den bliver en synlig medspiller i hverdagen for kollegaer, forældre og børn.

Du kan læse mere om Nysgerrium på vores hjemmeside:
https://boernehusetnysgerrium.aula.dk/

Ansøgningsfristen er den 19.10.2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27.10.2025

Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder Klavs Eg Jensen, hvis du har spørgsmål på telefonnr. 30 68 61 55 eller pædagogisk leder Tina Nielsen på telefonnr. 40 31 51 22.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter den gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Der indhentes børne- og straffeattest

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Nysgerrium, Behrendtsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b5c52d1e-b739-45e1-a811-10536128ea16

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet