Nyt afsnit for varetægtssurrogerede patienter i Middelfart søger engageret sygeplejerske til spændende udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I afsnit P7 indlægges fra 1. marts 2024 kun patienter, der bliver varetægtsfængslet i surrogat.
Vi søger en uddannet sygeplejerske til en fast stilling i blandede vagter, fortrinsvist dag og aften. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024 eller snarest derefter.
P7 er et yderst specialiseret team, hvor du som ny kollega vil have mulighed for at bidrage med at sætte dit præg.

Hvad er P7?
P7 er et veletableret retspsykiatrisk afsnit, der for nyligt er konvertere til udelukkende at varetage varetægtssurrogede patienter.
Nogle patienter vil være kendt i psykiatrien, men for andre vil mødet med psykiatrien være nyt og ukendt. Det er mennesker i stor krise, som befinder sig i en akut fase med behov for afklaring af deres retslige forløb og som under indlæggelse på P7 er underlagt retslige foranstaltninger.
Diagnostisk vil patientgruppen spænde meget bredt, og tidsperspektivet for indlæggelse vil være fra dage op til et år, hvilket både giver mulighed for løbende flow i patientgruppen samtidigt med, at der kan arbejdes mere langsigtet og relationelt.
Afsnittets primære opgave som afsnit for varetægtssurrogerede er observationer og behandling med henblik på udredning og diagnosticering samt udarbejdelse af mentalobservationer.
Der er fokus på høj grad af faglighed, dokumentation af høj kvalitet og den sociale trivsel.
På P7 vil dine faglige kompetencer som sygeplejerske i høj grad kommer i spil i din hverdag, og du vil opleve, at ikke mange dage er ens.

Hvem er vi?
På P7 er vi en blandet personalegruppe både alders- og erfaringsmæssigt. Vi vægter respekt for det enkelte menneske, faglige drøftelser og kreative løsninger meget højt, da vi mener, at det i sidste ende giver den bedst mulige behandling til den enkelte patient.
Vi arbejder tværfagligt med fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer i huset samt tværsektorielt med politi og anklagemyndighed.
Et godt arbejdsmiljø er afgørende for os, og vi vægter derfor det gode kollegiale samarbejde og kommunikationen mellem kolleger meget højt.
Vi har ligeledes stort fokus på at skabe et trygt og sikkert miljø for både medarbejdere og patienter, hvorfor deeskalering og konfliktnedtrapning er en vigtig del af vores kompetencer. Vi tilbyder løbende kurser og uddannelse i både anvendelse af metoden Safewards samt kommunikativ deeskalering, den gode samtale og psykofysisk træning.

Vi tilbyder:

  • Introduktionsforløb på 1 måned
  • Fast introduktionsprogram det første år med diverse kurser
  • Mentorordning og supervision
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Et velfungerende afsnit med et stort fagligt engagement og kolleger som er ivrige efter at lære fra sig
Vi ønsker, at du:

  • Har interesse for eller erfaring med det psykiatriske speciale
  • Har et ønske om faglig udvikling
  • Er bevidst omkring dine kompetencer
  • Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • Er åben for kreative løsninger, for at hjælpe patienten til en meningsfuld hverdag
Stillingen indebærer weekendvagter, enten 8 timers vagter hver anden weekend eller 12 timers vagter hver tredje weekend.

Hvis du vil vide mere om stillingen og P7, kan du kontkate stedfortræder for oversygeplejerske Sebina Terzic på afsnittets telefon 9944 8372.

Ansøgningsfrist:
19. marts 2024. Du søger stillingen via linket her på siden.
I din ansøgning beder vi dig om at beskrive, hvad du står for som sygeplejerske samt hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedlæg dit CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring.

Vi afholder samtaler den 22. marts 2024.

Løn er efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (dataudtræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet