Nyt afsnit for varetægtssurrogerede patienter i Middelfart søger engageret social- og sundhedsassistent til spændende udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fast aftenvagt 37 timer pr. uge – eller efter aftale.

Har du lyst til at være med til at ændre funktionen i vores afsnit fra et retspsykiatrisk afsnit til et afsnit for varetægtssurrogerede, så har du lige nu en unik chance.

P7 er et yderst specialiseret team, hvor du som ny kollega vil have mulighed for at være med til at sætte præg på hverdagen med den nye funktion. Ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.



Hvad er P7

P7 er et veletableret retspsykiatrisk afsnit, der nu står for at skulle konvertere til udelukkende at varetage en funktion for varetægtssurrogede patienter i løbet af 2023.

Nogle patienter vil være kendt i psykiatrien, men for andre vil mødet med psykiatrien være nyt og ukendt. Det er mennesker i stor krise, som befinder sig i en akut og afklarende fase af deres retslige forløb og er under indlæggelse på P7 underlagt retslige foranstaltninger.



Diagnostisk vil patientgruppen spænde meget bredt, og tidsperspektivet for indlæggelse vil være fra dage og til over et år, hvilket både giver mulighed for løbende flow i patientgruppen samtidigt med at der kan arbejdes mere langsigtet og relationelt.



Afsnittets primære opgave som afsnit for varetægtssurrogerede er observationer og behandling med henblik på udredning og diagnosticering, samt udarbejdelse af mentalobservationer.



Der er fokus på høj grad af faglighed, dokumentation af høj kvalitet og den sociale trivsel.



På P7 vil dine faglige kompetencer i høj grad komme i spil i din hverdag, og du vil opleve at ikke mange dage er ens.



Hvem er vi på P7

På P7 er vi en blandet personalegruppe både alders- og erfaringsmæssigt. Vi vægter respekt for det enkelte menneske, faglige drøftelser og kreative løsninger meget højt, da vi mener, at det i sidste ende giver den bedst mulige behandling til den enkelte patient.



Vi arbejder tværfagligt med fysioterapeuter og ergoterapeuter i huset samt tværsektorielt med politi og anklagemyndighed.



Et godt arbejdsmiljø er afgørende for os, og vi vægter derfor det gode kollegiale samarbejde og kommunikationen mellem kolleger meget højt.

Vi har ligeledes stort fokus på at skabe et trygt og sikkert miljø for både medarbejdere og patienter, hvorfor deeskalering og konfliktnedtrapning er en vigtig del af vores kompetencer. Vi tilbyder løbende kurser og uddannelse i både anvendelse af metoden Safewards samt kommunikativ deeskalering og psykofysisk træning.

Vi tilbyder

  • Introduktionsforløb på 1 måned – hvis du er nyuddannet – da 2 måneder
  • Fast introduktionsprogram det første år med diverse kurser
  • Mentorordning og supervision
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Et velfungerende afsnit med et godt sammenhold i personalegruppen
Vi ønsker, at du:

  • har interesse for eller erfaring med det psykiatriske speciale
  • har et ønske om faglig udvikling
  • er bevidst omkring dine kompetencer
  • kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • er åben for kreative løsninger, for at hjælpe patienten til en meningsfuld hverdag
Hvis du vil vide mere om stillingen og P7, kan du kontakte oversygeplejerske Inge Hansen på 9944 8372 eller stedfortræder for oversygeplejerske Liv Betak.

Ansøgningsfrist: 20. august 2023. Du søger stillingen via linket her på siden.

I din ansøgning beder vi dig om at beskrive, hvad du står for som social- og sundhedsassistent samt hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedlæg dit CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring.

Vi afholder samtaler torsdag den 24. august 2023.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (dataudtræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrien i Region Syddanmarkt, Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226076&DepartmentId=7077&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet