Middelfart Spildevand søger en engageret projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med at skabe robuste og langsigtede løsninger indenfor afløbsområdet, og trives du med at have frihed under ansvar?

Så er det dig, vi søger!

Vi har nemlig brug for flere hænder i vores plan & projektafdeling. Vi søger en kollega, der har de rette kompetencer og interessen for at arbejde med at planlægge, projektere og sikre udførelse af vores projekter på afløbsområdet i Middelfart Kommune.

Dine arbejdsområder
Du får som hovedopgave at kvalificere, prioritere, udbyde og styre de nødvendige projekter fra start til slut i tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i planlægning af kloakfornyelser, udarbejdelse af dispositions- og skitseprojekter, planlægning af nye forsyningsområder, herunder implementering af LAR og klimatilpasning.  

Du vil desuden komme til at arbejde med anlægsprojekter indenfor byggemodninger, bassiner, bygværker, pumpestationer, og afskærende transportsystemer, samt andre projekter som den daglige kommunikation med vores kunder medfører.

Du skal udarbejde strategier og investeringsplaner for vores afløbssystemer i tæt samarbejde med projektgruppen og ledelsen, og bidrage til at Middelfart Spildevands politikker, målsætninger og værdier indarbejdes og efterleves i projekterne.

Dine kompetencer
Du er fagligt dygtig, og du kan både samarbejde og arbejde selvstændigt med de opgaver, som du løser. Du har gode sociale kompetencer og trives med at arbejde team-orienteret. Du har et godt drive, og du motiveres af at finde løsninger i samarbejde med kollegaer, rådgivere og myndigheder.

Det vil være en fordel, hvis du har en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende og gerne med erfaring fra forsynings- eller rådgivningsbranchen.  

Om Middelfart Spildevand
Vi er en spildevandsforsyning med 27 dygtige kollegaer fordelt på henholdsvis plan & projektafdeling, driftsafdeling og administration. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, sociale arrangementer med dine kollegaer og stor fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og produktivitet. Vi vil gerne kendes for at udfordre praksis, at optimere og udvikle, og at vi tager ejerskab og viser initiativ – med kort beslutningsvej.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på færdiggørelse af en 20-årig investeringsplan, som munder ud i mange spændende opgaver i forhold til at sikre miljø- og forsyningssikkerheden indenfor afløbsområdet.

Vi har stort fokus på at investere pengene på den bedste måde for vores kunder, samtidig med at vi understøtter de forsynings- og miljømæssige hensyn samt klimatilpasningen i Middelfart Kommune

Vi prioriterer og planlægger selv kloakfornyelsen, men vi benytter ofte eksterne rådgivere til udarbejdelse af større skitse- og detailprojekter i tæt samarbejde med vores projektledere på anlægsområdet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send os en motiveret ansøgning med CV og relevante referencer så hurtigt som muligt og senest den 15. december 2023. Ansættelsestidspunktet er snarest muligt efter aftale.

Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler.

Du bliver ansat i selskabets plan & projektafdeling, hvor du vil komme til at arbejde i en fuldtidsstilling (37 timer) med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Jan D. Johansen på telefon 30 32 50 24, eller e-mail: jdj@middelfartspildevand.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MIDDELFART SPILDEVAND A/S, Strandvejen, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet