MG&BK's U18-piger har kvalificeret sig til den fynske pokalfinale i fodbold.
Torsdag vandt Middelfart-pigerne sikkert 3-0 over NØFF, som er et hold fra bl.a. Kerteminde og Munkebo. Ni spillere fra U18-holdet er på efterskole, så pigerne har i denne sæson fået god hjælp af spillere fra U16-holdet.
Modstanderen i finalen er Odense Q, som i deres semifinale slog sydfynske SFF med 3-2 efter forlænget spilletid.
Finalen spilles den 10. juni i Horne Idrætscenter ved Faaborg.