BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega til vores Kreditorteam i Middelfart Kommunes Løn og Økonomiafdeling. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om jobbet
En stor del af Kreditorteamets arbejde består af rådgivning omkring brugen af kommunens økonomisystemer, og du vil som økonomimedarbejder få en rådgivende og kontrollerende rolle i forhold til overholdelse af kommunens retningslinjer. Vi arbejder løbende på at automatisering og digitalisere arbejdsopgaverne i Kreditorteamet.
Herudover består arbejdsopgaverne i Kreditorteamet bl.a. af:
- Hotline vedr. bl.a. betaling af regninger og brugen af økonomisystemet (KMD OPUS)
- Betaling af regninger
- Bankafstemninger
- Oprettelse af brugere i systemerne
- Systemafstemninger
- Systemkontroller
- Intern revision
- Bogføring
- Indberetning til SKAT
Om dig
Vi lægger vægt på at du:
- Trives med nye udfordringer og en foranderlig hverdag, men har også glæde ved rutineopgaver
- Er holdspiller og har lyst til at være en del af et team, som hjælper hinanden
- Er systematisk og elsker at holde orden
- Har lyst til at arbejde med oprydning og oprettelser i it-systemer
- Har gode ideer til at forbedre og optimere på arbejdsprocesser
- Er engageret og har en positiv indstilling samt trives i et humoristisk og effektivt miljø
- Er tålmodig og kan lide at hjælpe dine kolleger
- Tager ansvar og byder ind og dermed udvikler dig
- Er uddannet inden for økonomi og administration
Om os
Du bliver en del af et team, som lægger vægt på sparring, samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab. I vores afdeling er omgangstonen uformel, trivslen god, og forventningen er, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes faglige udvikling. Vi sætter pris på et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab løser mange forskellige opgaver.
Kreditorteamet er en del af Løn & Økonomiafdelingen, som består af følgende områder: kreditor, debitor, budget, løn og personale samt indkøb. Du vil referere til teamleder Henriette Rohde Harders
Om Middelfart Kommune
Middelfart Kommune er værdibaseret, og det er vigtigt for os, at du kan forene dig med vores værdisæt. Som medarbejder arbejder vi ud fra Middelfart Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag. Du kan læse mere om værdierne og medarbejder- og ledelsesgrundlaget på www.middelfart.dk
Tiltrædelse og ansættelsesvilkår
Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte Teamleder Henriette Rohde Harders på telefon 29329665 eller Økonomimedarbejder Annette Petersen på telefon 88884717.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 13. oktober 2023. Vi afholder samtaler den 25. oktober med besættelse af stillingen 1. december 2023 eller tidligere. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse.
Arbejdssted er Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart. En attraktiv arbejdsplads som Danmarks mest bæredygtige, offentlige arbejdsplads. Der er gode parkeringsmuligheder og forbindelser til motorvejen og offentlige transportmidler.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=84708
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900258