Middelfart Kommune: Familie- & Forebyggelse søger en socialrådgiver til Forvisitationen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Middelfart Kommunes Familie- & Forebyggelsesafdeling søger en socialrådgiver til Forvisitationen.

Vi søger en socialrådgiver til vores Forvisitation i Familieafdelingen med tiltrædelse senest 15.11.23. stillingen er et barselsvikariat.

Forvisitationen er borgerens og vores samarbejdes kollegaer første kontakt ind til Familieafdelingen. Forvisitationen har med årene fået opbygget et solidt ry, som er kendetegnede ved: tilgængelighed, høj faglighed, fleksibilitet, sparringspartner til samarbejdskollegaer. Der ydes ad hoc rådgivning til familier, skole, daginstitutioner, krisecentre, politi etc., visitering til SEL § 11 forløb, afholdelse af underretningsmøder, behandling af overgrebssager, fordeling/visitering af sager til de forskelige teams m.v.

Vi forventer, at du kan trives i et travlt miljø, hvor der kan være mange bolde i luften og at kalenderplanlægningen også kan styres af andre. Du skal have høj faglighed, etik og det skal falde dig naturligt at være serviceminded i kontakten samt kunne arbejde struktureret særligt med fokus på administrative opgaver.

Familieafdelingen består af; en forvisitation med 5 rådgiver, Børneteamet med 7 socialrådgivere, Ungeteamet med 7 socialrådgivere, Handicapteamet med 8 socialrådgivere, 2 Familieplejekonsulenter, en faglig koordinator og to teamleder.

Familieafdelingen består udover myndighedsarbejdet af vores Ungehus, Familiehus og nærmiljøinstitutionen Brohuset.

Familieafdelingen udarbejder hvert år et arbejdsgrundlag, så vi hele tiden er sikker på at vores visioner svarer til den virkelighed vi arbejder i.

I arbejdsgrundlaget står at det er vigtigt for os at reflektere over egen og fælles praksis. Det betyder, at der skal være plads til socialfaglig sparring og refleksion mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledere.

I arbejdsgrundlaget fremgår endvidere, at vi udover det opgaveorienterede myndighedsarbejde forventer at vores sagsbehandlere arbejder relationelt. I arbejdsgrundlaget har vi skrevet:

”Vi arbejder relationelt. Den gode relation starter med den gode kontakt. Derfor er det vigtigt for os at lave ét godt match mellem vores medarbejdere og familierne. Vi mener det er afgørende for at skabe udvikling og forandring i familierne, at vores medarbejdere

  • giver familierne en tryghed i, at vi vil hjælpe dem til at skabe forandringer
  • giver familierne en erkendelse af behovet for at modtage hjælp, der hvor deres kompetencer ikke rækker.”
Det vil udfordre dig fagpersonligt, og derfor lægger vi vægt på supervision og tæt ledelsesmæssig opbakning i de komplicerede sager.

Din profil
Vi lægger vægt på at:
  • Du arbejder inddragende, motiverende og anerkendende, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel.
  • Du har fokus på familiens netværk og arbejder familieorienteret.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og kan skabe resultater, herunder håndtere de løbende udfordringer der opstår i en kompleks hverdag, med fart på.
  • Du er glad for administrativt arbejde.
  • Du har kendskab og gerne erfaring med ICS – tragtmodel.
  • Du kan skabe forandring i praksis og har blik for processen. Du har modet til at tænke kreativt.
  • Du lægger vægt på samarbejde både internt og eksternt samt har lyst til at arbejde med udvikling.
  • Du udviser engagement og motivation både fagligt og socialt og har en kreativ tilgang til det sociale arbejde.
  • Du bidrager til egen læring og til både din egen faglige og personlige udvikling.
Du skal desuden være glad for at arbejde tværfagligt, og med fokus på inklusion, da vi i det daglige samarbejder med mange forskellige og engagerede faggrupper.

Vi kan tilbyde:
· Selvstændigt arbejde med kompetence.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • En travl hverdag.
  • En arbejdsplads hvor der satses på faglig og personlig udvikling.
  • Tværfaglighed.
· Vi arbejder ud fra en faglig metode ICS, som sætter barnet/den unge i centrum og som afdækker barnet/den unge og familiens ressourcer.
· Vi benytter journal og registreringssystemet DUBU
· Fokus på en helhedsorienteret og forebyggende indsats i tråd med vores arbejdsgrundlag (se herunder)
· Supervision
· Bærbar computer og mobiltelefon
· Løn ifølge overenskomst og aftale om ny løn.

Du kan finde mere om stillingerne ved at kontakte Teamleder Karen Gerdes tlf. 88885326/20180127. Christina Glitrup tlf. 61140616

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Familie- & Forebyggelsesafdelingen i hænde senest den 24.09.23.
Ansættelsessamtaler den 26.09.23

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=84863

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902697

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet