BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdelingsleder med ressourcefokuseret tilgang søges til specialklasserække i Middelfart Kommune
Du går forrest og er ansvarlig for den daglige ledelse og fortsatte udvikling af Østre Skoles specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, kaldet C-sporet. Du vil være en nøgleperson i samarbejdet med den øvrige ledelse omkring Østres Skole arbejde med at flere elever oplever sig som en del af fællesskaberne i almenskolen og i C-sporet. Det betyder, at du er med til at sikre, at alle medarbejdere bliver inddraget i inklusionsarbejdet, og at du stiller din viden på området til rådighed i C-sporet såvel som i almendelen. Og så kan du oversætte teori til praksis og hæfte praksis op på teori.
Hvis det lyder som dig, så er jobbet som afdelingsleder af specialklasserækken på Østre Skole lige noget for dig.
En mangfoldig byskole med specialklasserække
Østre Skole ligger i Middelfart By. Den har en almendel med elever i 0.-9. klasse, og rummer også kommunens specialklasserække (C-sporet) med 70 elever fordelt på 9 klasser, heldagsklasser og en SFO, - i alt ca. 400 elever.
Både almen- og C-spor ligger på hovedadressen (Viaduktvej), mens heldagsklasserne holder til i Vejlby 6 km derfra. På hovedadressen står skolen foran en større renovering i løbet af de kommende år.
Der er i alt ca. 70 medarbejdere på skolen fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og teknisk-administrative medarbejdere. Foruden skolelederen består ledelsen af viceskoleleder, afdelingsleder for C-sporet og afdelingsleder for heldagsklasserne. Skolelederstillingen er ligeledes slået op, og der gennemføres ansættelsesproces til denne på samme tid som afdelingsleder for C-sporet.
C-sporet er Middelfart Kommunes specialtilbud til elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og kræver visitering. Der er tilknyttet SFO-tilbud til børn i C-sporets yngste klasser. I alt er der ca. 14 medarbejdere i C-sporet fordelt på lærere og pædagoger.
Østre Skoles ledelsesteam har ordentlighed som nøgleord, hvilket gælder i alle forhold – hvad enten det drejer sig om børn, familier, medarbejdere eller samarbejdspartnere. Såvel internt i ledelsesteamet som udadtil i organisationen bygger beslutninger i vid udstrækning på den enkeltes styrker og faglige kompetencer. Vi arbejder hver dag ud fra vores fælles værdigrundlag, som er funderet på, at skolen skal være et godt sted at være, et godt sted at lære og en god arbejdsplads – og at det er et fælles ansvar! Du kan læse hele vores værdigrundlag her: https://oestre-middelfart.aula.dk/politikker-og-principper/vaerdiregelsaet/vaerdiregelsaet-1.
Hos os på Østre Skole kan du forvente
stabile og fagligt dygtige medarbejdere. Vi har en dejlig børnegruppe i et inkluderende miljø, som vi hele tiden arbejder på at udvikle.
Vi opfatter lærer-/ pædagogsamarbejde som meget berigende og har generelt en positiv omgangstone og god stemning på skolen. Kort sagt, har vi fokus på det, der virker!
Som afdelingsleder er din opgave at bedrive god ledelse af udvikling og personale. Du får personaleansvaret for de medarbejdere, som er tilknyttet specialklasserækken og vil være tæt på medarbejderne og deres praksisser gennem observation, sparring og feedback. I ledelsesteamet aftales det, hvordan de øvrige afdelinger og forskellige administrative opgaver fordeles og understøttes.
Ledelse af udvikling og retning foregår i tæt samarbejde med de øvrige ledere, herunder ledelse af arbejdet med at udvikle fleksible læringsmiljøer og fællesskaber for alle elever samt understøtte skolens indsatsområder.
Som person er du vedholdende og innovativ. Du sikrer, at beslutninger føres ud i livet, holder fast og følger op. Du evner at samarbejde og kommunikere på alle niveauer.
Du kan læse mere om Østre Skole her: https://oestre-middelfart.aula.dk/
Et børne- og ungeområde i udvikling
På børne- og ungeområdet har vi en fælles vision: ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Alle skoler arbejder henimod fire strategiske pejlemærker og fire tværgående bånd som sætter retningen for, hvordan vi ønsker at danne og uddanne kommunens børn og unge til livsduelige verdensborgere. Der er stort fokus på lokale versioner og oversættelsen til praksis, samtidig med at vi hjælper hinanden og går sammen på tværs af skoler.
Et af de tværgående bånd er særligt i fokus lige nu. Det handler om at understøtte alle børn og unge og hedder: ”Vi har alle med og øger chanceligheden”. De næste 3 år har vi derfor en fælles indsats med et kompetenceudviklingsspor for ledere og medarbejdere på skolerne. Indsatsen indeholder: fællesskabende didaktikker, specialpædagogiske greb i almenområdet, co-teaching og en mentaliserende tilgang.
Læs om visionen her: https://middelfart.dk/familie/born-og-unge/fra-middelfartbarn-til-verdensborger/
Vi håber, at du
har relevant uddannelse og ser gerne, at du har ledelseserfaring fra lignende stilling. Det er vigtigt for os, at du har indgående kendskab til og erfaring fra arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og børn i specialtilbud i en skolekontekst.
Du kan sætte retning og tage det ledelsesmæssige ansvar for den faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Du har lyst og mod til at gå ”tæt på” og er optaget af, hvordan du kan understøtte og fremme inkluderende læringsmiljøer og mentalisering i det daglige med medarbejdere, elever og forældre.
Du har erfaring med ledelse og har en sikker og involverende ledelsesstil, hvor du kommunikerer tydeligt og venligt på alle niveauer.
Dit børnesyn er ressourcefokuseret, du har ambitioner på børnenes vegne og mener, at alle børn har ret til og brug for at være en del af et fællesskab.
Du er god til at samarbejde og har lyst til også at samarbejde med medarbejdere og ledere fra såvel andre skoler som Familieafdelingen og PPR om de elever og deres familier, der kommer fra andre distrikter i kommunen.
Om Middelfart Kommune
Du bliver en del af en bred og velfungerende ledelsesgruppe, hvor vi vil hinanden og hjælper hinanden på tværs – bl.a. gennem deltagelse i afdelingsledernetværk på tværs af skoler og fællesdage med drøftelse af relevante temaer, hvor hele skoleledelsen deltager.
Vi har fokus på trivsel og sundhed og Middelfart Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud til alle medarbejdere. Endelig bliver du del af en af Danmarks grønneste vækstkommuner, hvor klima og bæredygtighed ligger som et helt centralt fokus i alt, vi foretager os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er den 27. september 2023, klokken 12.
Vi forventer at afholde 1. samtaler torsdag den 12. oktober og 2. samtaler fredag den 27. oktober.
Mellem 1. og 2. samtale udarbejdes en personprofil.
Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget heraf.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse.
Hvis du vil høre nærmere om skolevæsenet og Østre Skole, er du velkommen til at sende en sms til skolechef Birgit Munk (mobil 2380 3599), som så vil ringe dig op.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Kommune, Viaduktvej 55, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=84776
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900989