BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for den tætte relation til borgerne? Kan du lide at gøre rent? Og brænder du for at skabe de bedste rammer for vores borgere med udgangspunkt i deres behov og ønsker? Så er du måske en af de nye kollegaer i vores rengøringsteam.
1. maj 2024 opretter vi et nyt rengøringsteam, der skal stå for rengøringen i borgernes eget hjem.
Rengøringsteamet bliver et lille fast team på 4-5 kollegaer, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen, og borgerne oplever en tryg og tæt relation til teamet.
Resten af vores hjemmepleje vil blive en tæt samarbejdspartner, så vi sikrer, at borgerne får en helhedsorienteret pleje uanset hvem, de får hjælp af.
Rengøringsteamet dækker rengøringen i hele Middelfart kommune, og der vil være både bil- og cykelruter samt mulighed for kørsel i egen bil med kørselsgodtgørelse efter gældende regler.
Planlæggeren for teamet vil være din daglige sundhedsfaglige sparringspartner, og teamet vil have et tæt samarbejde med visitationen, hjemmeplejen, sygeplejen og elevområdet.
Vi søger dig, der:
- Kan lide at gøre rent og går efter høj faglig kvalitet
- Forstår at sætte borgeren først og tilpasse dit besøg efter den enkeltes behov
- Er dygtig til at opbygge tillidsfulde relationer og kan reagere
- Er tydelig og anerkendende i din kommunikation i mødet med den enkelte borger
- Altid er pligtopfyldende og ansvarsbevidst i forhold til dit arbejde
- Prioriterer det gode samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer
- Har fokus på den gode hygiejne og retningslinjer for den gode rengøring
- Har kørekort
Opstart i det nye team
Vores nye Rengøringsteam skal bo på Mandal Allé 19 i Middelfart sammen med vores hjælpemiddelafdeling, og der vil være mulighed for at skabe et godt, fælles arbejdsmiljø med gode tværgående relationer.
Alle medarbejdere i det nye team starter op samme dag, og alle vil i løbet af de første 14 dage blive klædt godt på og introduceret til opgaven – med bl.a. følgedage, planlagt undervisning og individuel opfølgning.
Du skal, som en del af teamet, være med til at bygge teamet op og sætte dit præg på arbejdsdagen og samarbejdet. Vi skal sammen skabe et godt arbejdsmiljø med et stærkt arbejdsfællesskab og en fælles forståelse af rammerne.
De bærende værdier i teamet skal bygge på; tillid, åbenhed og gensidig fleksibilitet.
Alt det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for husassistenter, hvor der også vil være mulighed for individuel lønforhandling.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved Leder af Hjælpemiddeldepot og Rengøringsteam: Michael Kildemose Nielsen 24442035 eller på mail: Michael.KildemoseNielsen@middelfart.dk
Send din ansøgning inden 20. marts 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 25-26. marts 2024
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Senior og Velfærd, Mandal Allé, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004005