BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi står foran endnu en spændende og travl sæson og søger derfor nye kolleger. Vi mangler medarbejdere til både vores Velkomstcenter og vores Callcenter.
Jobbet som medarbejder i Velkomstcentret
Fra 1. april til 31. oktober skal du kunne tage ca. 1-2 vagter om ugen på hverdage ca. fra klokken 14.45 til sidste hold er nede fra broen. Du skal være indstillet på at arbejde ca. hver anden weekend (både tidlige vagter - ca. 8.30-15.00 - og sene vagter ca. 14.45-22.30).
Vi forventer, at:
- du kan tage mange vagter i vores højsæson/sommeren, i ferier og på helligdage
- du ikke har planlagt flere ugers sammenhængende ferie, når vi har mest travlt i vores højsæson.
- du er uddannet til sæsonstart 1. april.
Vi forventer, du bliver oplært i starten af det nye år, og først i marts skal du gerne deltage i en hel dag sammen med alle ansatte hos Bridgewalking. Som medarbejder i Velkomstcentret indgår du i et lille, velfungerende team. Opgaverne i velkomstcentret spænder over mange praktiske opgaver, back up på radioer for guiderne på broen, betjening af gæster, og mange flere opgaver af meget forskellig art
Om dig:
- Du er er serviceminded og smilende.
- Du taler dansk og engelsk.
- Du er ansvarsbevidst og selvkørende.
- Du har god ordenssans.
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige kolleger.
- Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer.
Du skal være over 18 år for at søge jobbet.
Jobbet som medarbejder i Callcentret
I perioden fra den 1. maj til den 31. august har vi brug for hjælp. Især i uge 27-32 er det vigtigt, du ikke har planlagt ferie. Den resterende del af året er det primært vagter i weekender og på helligdage. Callcentrets åbningstid er fra 08.00 til 14.00 alle ugens dage.
Du vil indgå i et lille velfungerende team, der fordeler vagterne imellem sig. Udenfor vores højsæson er der primært tale om weekendarbejde. Allerede i marts skal du gerne deltage i en hel dag sammen med alle ansatte hos Bridgewalking, og estimeret oplæring bliver i april.
Om dig:
- du taler dansk og taler engelsk
- du er smilende og udadvendt, har humor og smil i stemmen
- du har erfaring med at bruge IT som arbejdsværktøj
- du er empatisk og rummelig, når du f.eks. guider gæsterne igennem en bestilling.
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bridge Walking, Galsklintvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961320