Medarbejder til børneklub i Middelfart Ungdomsskole søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Holder du sabbatår eller har du lyst til at prøve dig selv af i det pædagogiske felt og vil du være med til at lave en masse fede aktiviteter med børn og unge, så kan du være den vi mangler!
Middelfart Ungdomsskole, søger pr 5.8.2024 en medarbejder til klubben Bjergbanken. Klubberne er et fritidstilbud til børn fra 4.kl. til 6.kl.
Juniorklubberne i Middelfart kommune arbejder ud fra kommunens vision på børne-og ungeområdet ”fra Middelfartbarn til verdensborger ”Se mere på Kommunens hjemmeside.
Bjergbanken har børn fra 4.kl. til 6.kl. Der er pt. ca. 100 indmeldte børn. Vi har åbent mandag til fredag fra kl. 14.00 -17.00 samt 2 aftener fra kl. 17.00-20.00. Derudover har vi ungdomsklub for unge fra 7.kl. og op, der er målrettet mod udskolingselever. Klubben har åbent to aftner om ugen fra kl. 18.30- 21.00. Stillingen er fordelt på 5 dage om ugen i tidsrummet 14.00-17.00 og eventuelt mulighed for vikartimer om aftenen.
Klubben har eget hus med masser af plads til aktiviteter. Vi søger en ansvarsbevidst klubmedarbejder med overblik og en masse gode ideer, som er frisk på en omgang fodbold, hjælpe med et spil FIFA og tumle med drengene mm., så børnene får en sjov og god dag i klubben. Vi er meget bevidste om at klubben er og skal være børnenes sted og gerne et sted de kan prøve sig selv af på forskellige måder. Vi opfordrer dem til ejerskab og inddrager dem alle de steder vi kan, blandt via klubråd.
Du indgår selvfølgelig i hele klubbens hverdag som også indebærer praktiske opgaver, planlægning af aktiviteter og åbning og lukning af huset mm.

Som klubmedarbejder er du rollemodel og møder børn, unge og forældre anerkendende og i øjenhøjde.
Du:
- er stabil, fleksibel og samarbejdsvillig
- har overblik og øje for hvad der rør sig og kan og tør gå ind i det
- kan lide at pjatte, spille og være sammen med børnene
- har humoristisk sans og et glimt i øjet og ser muligheder frem for begrænsninger
- er iderig og en der har lyst til at sætte forskellige aktiviteter i gang
Yderligere oplysninger: Arbejdstiden er fordelt mellem eftermiddage og aftener. Der kan forekomme enkelte arrangementer i weekender.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Gitte Hansen på tlf. 60255956 eller afdelingsleder Kristina Hundahl på tlf. 61125386.

Ansøgningsfrist mandag 17. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Tiltrædelse 5. august 2024 eller snarest muligt herefter

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Middelfart Ungdomsskole, Blindebomsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063132

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet