Lønkonsulent til vores centrale lønteam i Middelfart Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ansvarsbevidst, engageret og serviceorienteret? Så er du måske vores nye kollega i Løn.
Vi søger en ny kollega til Løn i Middelfart kommune, med start 1. marts 2024. Erfaring indenfor lønadministration og indenfor den offentlige sektor vil være en fordel.
Vores kerneopgave i Løn er at understøtte organisationen og yde rådgivning og sparring til ledere og administrative medarbejdere omkring brugen af lønsystemet Opus, overenskomstforhold, arbejdstidsregler, ferie- og fraværsregler mv.
Som vores nye lønkonsulent bliver du en del et team på i alt 6 konsulenter. Vi varetager hver især egne lønområder, men deler også fælles fagområder.

Du er som person:

  • Har god energi og gåpåmod
  • Serviceminded og ansvarsbevidst
  • Struktureret og selvstændig
  • Smilende og imødekommende
Derudover skal vores nye kollega være god til at skabe gode relationer på tværs af en stor organisation, da du skal arbejde tværgående, helhedsorienteret og bringe dine kompetencer i samspil med kolleger med en anden faglig baggrund. Det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere på en tilgængelig og pædagogisk måde.

Om os
Løn er en del af Løn- og Økonomiafdelingen med i alt 43 medarbejdere.
Du bliver en del af et team, som lægger vægt på sparring, samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab. I vores afdeling er omgangstonen uformel, trivslen god, og forventningen er, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes faglige udvikling og forventer, at alle byder ind på opgaverne. Vi giver et rummeligt mulighedsrum, men forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og vidensdeling.

Om opgaverne
I Middelfart Kommune er lønindberetningen hovedsageligt decentraliseret, og vi er konsulenter for kommunens institutioner og ansatte. En stor del af vores arbejde består derfor af rådgivning omkring overenskomstforhold, arbejdstidsregler, ferie- og fraværsregler mv. Som lønkonsulent får du en kontrollerende rolle i forhold til decentrale indberetninger. Der er også bogføringsopgaver, indberetning til SKAT og diverse afstemninger

Vi søger en lønkonsulent, der:
  • Har erfaring med lønadministration
  • har erfaring fra den offentlige sektor
  • Tager aktivt del i opgaveløsningen
  • Har fokus på den gode service i konsulentrollen
  • Bidrager til udviklingen af et stærkt fagligt miljø
  • Har evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye områder. F.eks. barselslov, ferielov
  • Synes det er spændende at lave afstemninger, bogføringer
Om Middelfart Kommune
Middelfart Kommune er værdibaseret, og det er vigtigt for os, at du kan forene dig med vores værdisæt. Som medarbejder arbejder vi ud fra Middelfart Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag. Du kan læse mere om værdierne og medarbejder- og ledelsesgrundlaget på www.middelfart.dk

Mere information og ansøgning
Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte lønkonsulent Konny Jensen 8888 5076 eller Løn & Økonomichef Eva Iversen 40 23 90 60.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. januar 2024. Vi afholder samtaler den 22. januar med besættelse af stillingen 1. marts 2024. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse.

Arbejdssted er Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart. En attraktiv arbejdsplads som Danmarks mest bæredygtige, offentlige arbejdsplads. Der er gode parkeringsmuligheder og forbindelser til motorvejen og offentlige transportmidler.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lønafdelingen, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953326

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet