BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at være med til at bygge et stærkt team og en ny klasse op? Hvor du både får brug for dine specialpædagogiske kompetencer og din faglighed. Så har du nu mulighed for at søge en stilling, hvor det skal realiseres i vores Heldagsklasser.
Vi har taget fat på at etablere det nye hold af elever, som optages løbende. Holdet har brug for kompetente og engagerede voksne, der sætter fællesskaber, læring og progression højt.
Eleverne vil primært være fra 6. og 7. årgang.
Vi er stolte af vores elever og arbejdet med dem. Vi søger en lærer til et team, der gennem en tryg og forudsigelig hverdag evner at give hver elev de optimale muligheder for at udvikle sit potentiale, både fagligt, socialt og personligt.
Teamets opgave er at skabe et trygt fællesskab, som kan forstærke elevens oplevelse af at være kompetent og i stand til at kunne indgå i og bidrage til fællesskabet.
Vi ønsker at sammensætte et team med en bred og velfunderet faglighed, så vi kan dække de faglige forventninger, der er til skolegangen på de pågældende alderstrin.Vi søger her en lærer, der bl.a. har matematik som sit fag og gerne også naturfag.
Vi arbejder ud fra nedenstående børnesyn:
- Børn er mere ens end forskellige.
- Børn lærer og trives i fællesskaber.
- Børn er ikke problemet, de viser problemet.
- Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet.
Børnene har brug for et specialpædagogisk skoletilbud, der kan styrke børnenes følelsesregulering frem mod trivsel og læring. Vores pædagogiske grundlag er Low Arousal og KRAP.
Medarbejdergruppen omfatter både lærere og pædagoger, som arbejder tværprofessionelt og helhedsorienteret omkring eleverne og deres familier. Eleverne er inddelt i 6 hold. Vi har ca. 35 elever i afdelingen.
Hvem søger vi?
- Du er uddannet lærer og har et fagligt og pædagogiske stærkt grundlag.
- Du har erfaring med elever, der har særlige behov.
- Du glædes ved arbejdet med eleverne, deres udvikling, læring og trivsel.
- Du er bevidst om dine egne styrker, og bringer dem gerne i spil - både i teamsammenhæng og i samværet med eleverne.
- Du skaber en struktureret og forudsigelig ramme for eleverne.
- Du er fortrolig med skriftlig dokumentation.
- Du har god sans for både helheden og detaljen og kan bringe det i spil i teamsamarbejdet.
- Du ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde.
- Du bidrager og er reflekterende over praksis med henblik på at udnytte den enkeltes fulde potentiale.
- Vi forventer, at du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvad vi kan tilbyde dig?
- En spændende arbejdsplads i udvikling.
- Tæt teamsamarbejde, hvor såvel personlig og faglig udvikling samt læring vægtes højt, så eleverne løftes bedst.
- Ledelse tæt på i dagligdagen. Dialog og følgeskab er kernebegreber i vores samarbejde.
- En kompetent personalegruppe med stort engagement i arbejdet med elevgruppen og i det professionelle samarbejde.
- Et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne.
- En arbejdsplads med positiv stemning og plads til begejstring.
- Gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel.
- Et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet og samarbejde.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist torsdag d. 22. august, kl. 24.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 26. august 2024 fra kl. 14.00.
Tiltrædelse snarest efter samtalerne eller pr. 1. oktober 2024.
Ønsker du at høre mere om Heldagsklasserne og stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Futtrup på mobil 2323 3099 eller afdelingsleder Sune Gren på mobil 21291546.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Østre Skole, Vejlbyvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094428