Ledende pædagogisk leder søges til Mariehønen: Vær en del af et unikt fællesskab med fokus på børnenes trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et job, hvor du er omgivet af glade børn, engagerede forældre og dedikerede medarbejdere? Og brænder du for ledelse, pædagogisk udvikling og dagligdag med både børn, forældre og kolleger i skøn forening? Så er det lige dig, vi står og mangler som leder i Mariehønen!

I Mariehønen går der 12 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Vore skønne udearealer danner rammen om vores hverdag fra tidlig morgen til vi går hjem om eftermiddagen. Vi har legen som hovedomdrejningspunkt, hvor målet er, at vi ønsker at forstyrre den børneinitierede fordybelse mindst muligt. Vi har et tæt samarbejde med skoledelen, og er en stor del af hinandens hverdag. Sammen skaber vi den røde tråd, så overgang fra Mariehønen til skolen bliver så god som overhovedet mulig.

Som leder ønsker vi, at du er:

- Nysgerrig på børn, forældre og personale, og at du brænder for samarbejde.

- God til daglig drift, som fx økonomi, arbejdsplaner, normeringer og dialog med interessenter.

- Ser værdien i at være nærværende og deltagende i den pædagogiske hverdag med børn, forældre og personale.  

- Sparringsorienteret med dit ledelsesteam, som består af skoleleder samt vice- og SFO leder.

- God til at falde ind i en eksisterende kultur med respekt for dens værdier og traditioner.

- Kan tænde os med netop det, du brænder for. 

Hos os møder du:

- En flok glade børn, der elsker at lege og få lov til at fordybe sig i hvad som helst, når som helst.

- Engagerede forældre, der støtter op i forældreråd, på arbejdsdage, med rengøring - og som med deres indlevelse er med til at gøre Mariehønen til et særligt sted at være. 

- En fri institution med tydelige værdier, pædagogiske udgangspunkter og traditioner.

- Et stabilt, professionelt og nærværende personale med fokus på børnenes behov og udvikling.

- En skole og SFO, der ser en styrke i, at Mariehønen er en del af vores fælles hverdag.

Det formelle:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 ugentlige timer. Løn efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist er mandag d. 24.06.2024 kl. 12. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 27.06.24 i tidsrummet fra kl. 15-19. Ansættelse pr. 1. august eller snarest derefter. Ansøgning med relevante bilag sendes til vice- og SFO leder John S. Petersen på: John@middelfartfriskole.dk

Er du nysgerrig og ønsker at komme på besøg? Så er du velkommen. Kontakt John på telefon 64415101 for nærmere aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Middelfart Friskole, Kålsbjergvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet