Ledelsesmulighed i Børnehuset Nysgerrium: Skab høj faglighed og trivsel

dato

Vi søger en engageret og visionær leder, der kan fortsætte den gode udvikling og skabe rammerne for høj faglighed, trivsel og nysgerrighed i Børnehuset Nysgerrium.

Hvem er vi
Børnehuset Nysgerrium er en integreret institution beliggende i Middelfart by, hvor vi er så heldige at være omgivet af både byens og naturens mange muligheder. Vi har gode fysiske rammer, hvor kompetente medarbejdere, nysgerrige børn og engagerede forældre har deres daglige gang. Nysgerrium er et stort hus hvor blikket er rettet mod både de små og nære fællesskaber, såvel som det store fællesskab på tværs af hele huset. Børnehuset er normeret til 110 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn.
Nysgerrium er nysgerrighedens hus. Vi er vilde med vores nysgerrighed og værner om den, som fundament til børnenes udvikling og læring. Børnenes perspektiv er vigtigt for os og betyder, at vores børn skal opleve at have indflydelse på deres dagligdag.
Foruden nysgerrighed, er fællesskaber en bærende værdi. Vi vægter et positivt og udviklende fællesskab højt. Det er vigtigt for os, at børnene lærer at modtage fra og bidrage til fællesskabet. I relation hertil ser vi vores forældre som afgørende og ligeværdige samarbejdspartnere, som er med til at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi er stolte af vores hus, og ønsker en leder, som vil være det sammen med os.

Om stillingen
Hvis du er en faglig stærk, fællesskabsorienteret og innovativ leder, der nysgerrigt og tillidsfuldt fører an, så er vores dagtilbud det rette sted for dig at udfolde dine lederegenskaber.
Som leder hos os, vil du få mulighed for at fortsætte den gode udvikling og bygge din ledelse på gensidig tillid og opbakning. Som leder evner du at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig set, hørt og støttet i deres faglige udvikling og trivsel.
Vi har høje ambitioner for den pædagogiske praksis og ser genkendelige strukturer og fællesskaber mellem børn, forældre og medarbejdere som afgørende for vores succes, hvilket du også kan genkende dig selv i.
Det er din opgave at sikre, at vores værdier og visioner fortsat bliver omsat til praksis, og at understøtte den pædagogiske faglighed samt et stærkt forældresamarbejde.
Vi er en stærk personalegruppe med et fælles fagligt sprog og ståsted, som ønsker faglig udvikling og inspiration. Du skal derfor være ambitiøs på husets vegne, ved at sætte retning for fagligheden i samarbejde med medarbejdere, forældre, forvaltning og øvrige samarbejdspartnere.
Som leder har du stort fokus på kommunikation og synlighed – både overfor forældre og medarbejdere, og du ser en stor værdi i at være tæt på det pædagogiske arbejde for at sikre, at alle børn får lige chancer for læring, trivsel, dannelse og udvikling.

Derfor skal du vælge os
I kommunen arbejder vi med afsæt i visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og den fortælling der er knyttet hertil. For at omsætte visionen til praksis står den faglige ledelse i centrum. Vi tror på, at den faglige ledelse er nøglen til at udvikle medarbejdernes motivation og kompetencer og at den derfor netop er afgørende for institutionens kvalitet.
Som leder i Børnehuset Nysgerrium vil du blive en del af den samlede dagtilbudsledergruppe bestående af 14 lederkollegaer, som alle refererer direkte til Dagtilbudschefen. For at sikre et attraktivt arbejdsmiljø for din ledelsesopgave, er der bl.a. etableret et nært sparringsrum i et netværk med 3 lederkollegaer.
I lederstillingen vil du opleve et tæt samspil med forvaltningen, samt en høj grad af selvtilrettelæggelse i jobbet.
Som del af grundlaget arbejder vi datainformeret ved bl.a. at indhente trivselsdata på alle vores børn flere gange årligt. Herudover inddrages yderligere data i vores tilsynspraksis.
Vi er optaget af, at både ledere og medarbejdere oplever sig klædt på til den opgave som forventes af dem, og vi har derfor fokus på uddannelse af både ledelse og medarbejdere. I 2024 er alle medarbejdere i vores daginstitutioner blevet uddannet. Dette skaber et fælles fundament og sprog, hvilket styrker den enkeltes kompetencer og praksis, samt området som helhed.

Du er en leder som:

  • Brænder for kerneopgaven: At skabe størst mulig trivsel, udvikling, dannelse og læring for børnene.
  • Naturligt både udfordrer og understøtter medarbejderne i den pædagogiske hverdag.
  • Med stort engagement arbejder med at fremme et arbejdsmiljø, hvor alle har mulighed for at trives og udvikle sig fagligt og personligt.
  • Er empatisk og lyttende
  • Baserer din ledelsesstil på tillid, tilgængelighed og opbakning til faglige vurderinger fra medarbejderne.
  • På fineste vis evner at sætter retning og motivere en personalegruppe i det daglige såvel som i forbindelse med udviklingstiltag.
  • Har stort overblik, og hvor mange bolde i luften er grundlag for energi og gode ideer
  • Er sprudlende kreativ, iderig og innovativ ud fra et fagligt ståsted

Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet med stor erfaring fra 0-6 års området, er fagligt velfunderet, og gerne med en lederuddannelse eller har ønsket om at gå i gang med en sådan. Du har stor ledelseserfaring, herunder også styring af økonomi og administrative forhold.

Læs mere om os
  • Nysgerriums hjemmeside:
Børnehuset Nysgerrium
Vil du vide mere
Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere og gøre en forskel hos os? Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Dagtilbudschef Jacob Svarre Winter på tlf. 40488464 eller Pædagogisk konsulent Anne Sofie G. Olesen på tlf.: 23641052

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse 1. juni 2025
Stillingen er fuldtid, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag d. 6. april. 2025 og ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Vi afholder 1. samtalerunde d. 10. april. 2025 fra kl. 12.
For ansøgere som går videre til 2. samtale, vil blive udarbejdet en profil. Disse gives der personlig tilbagemelding på d. 23. april. 2025 i tidsrummet kl. 8-12.00.
2. samtalerunde afholdes d. 24. april. 2025 fra kl. 12
Ansættelsesudvalget er sammensat af medarbejder- og forældrerepræsentanter fra Børnehuset, en lederkollega, en pædagogisk konsulent og dagtilbudschefen.

Kort om Middelfart kommune
Middelfart er et godt sted at bo og leve. Vi har plads til alle, der ønsker tryghed, sunde valgmuligheder og naturoplevelser. Trygheden gælder hele livet. Den handler om gode lærings- og udviklingsmuligheder for vores børn og unge. Sundheden handler om, at vi tilbyder en sund livsstil, der forebygger og gør os livsduelige. Og naturoplevelserne, de er lige uden for hoveddøren.
Den indre sammenhængskraft i kommunen er stærk. De mennesker, der bor her, forholder sig aktivt til deres lokalområder, vi har stærke foreninger og rigtig mange, der bidrager til fællesskabet. Frem for alt er Middelfart en kommune, der har fokus på fællesskab.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Nysgerrium, Behrendtsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3b488943-f878-4eda-bb07-0be489427838

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet