Læringskonsulent med særlige kompetencer ift. specialområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læringskonsulent med særlige kompetencer ift. specialområdet
PPR i Middelfart søger en læringskonsulent til at understøtte vores skoler og specialtilbud i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i stærke og udviklende fællesskaber. Har du mindset og redskaber til at give alle børn lige chancer for trivsel, udvikling og læring så tæt på almenområdet, som det giver mening? Er du god til at kommunikere, gå forrest og skabe gode relationer i forhold til både fagprofessionelle, ledere, børn og forældre i skoler og på tværs af fagligheder i forvaltningen, hvor du vil have et direkte samarbejde med det administrative område omkring elever, der modtager specialundervisning? Er du ambitiøs, kreativ, vedholdende og oprigtig nysgerrig på forskellige perspektiver? Har du lyst til at deltage aktivt i et PPR, med en bred opgaveportefølje, god stemning og høj faglighed?

Så vil vi allerede nu glæde os til at invitere dig ind i vores gode samarbejde i PPR Middelfart.

I PPR Middelfart er vi 26 medarbejdere. Vi er en gruppe af psykologer, logopæder, specialpædagogiske konsulenter og læringskonsulenter. Vi har netop etableret 4 tværfaglige teams, der samarbejder omkring opgaverne i et distrikt (0-18 år) med fokus på både opgaveløsningen og den faglige udvikling via professionelle læringsfællesskaber. Distrikterne er tværfagligt sammensat af psykologer, læringskonsulenter, specialpædagogiske konsulenter og logopæder, hvortil der er rig mulighed for sparring både mono- og tværfagligt. Du vil blive en del af et nyt distrikt, som har fokus på at understøtte vores specialtilbud og sammenhængen til almenområdet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til specialområdet – dette kan både være gennem AKT opgaver i almenområdet, men også fra mere specialiserede tilbud.

I Middelfart arbejder vi ud fra visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, der blandt andet lægger vægt på chancelighed, helhjertede dage og at vi har alle med. Derfor er det helt store fokus at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Her pågår pt. et spændende udviklingsarbejde i tæt samarbejde med skoler og dagtilbud, hvor vi i august bla. startede en 3-årig indsats med Co-teaching og et ressourceorienteret børnesyn som omdrejningspunkt. PPR er en aktiv del af udviklingen og implementering af dette, hvor læringskonsulenterne har en helt særlig opgave ift. at være tæt på i praksis og med helt ude i klasserummet.

I PPR Middelfart er vi optaget af at have stærke fagligheder, forstået som stærk monofaglighed og fællesfaglighed men også det vi kalder PPR-faglighed. PPR-fagligheden omfatter blandt andet at kunne skabe tilpasse forstyrrelser, at kunne arbejde i høj kompleksitet og med mange samtidige perspektiver, have gode relationskompetencer og at kunne arbejde med den respektfulde uenighed. Det er vigtigt at du også har en interesse ind i denne del af PPR-arbejdet, og har mod på at udvikle dig som facilitator af for eksempel møder.

Vi tilbyder:
· En velfungerende og bredt funderet læringskonsulent og PPR-gruppe, hvor samarbejde og sparring foregår i et varmt og udviklende fællesskab.
· Et job med gode muligheder for faglig supervision og udvikling.
· En spændende hverdag med mangeartede opgaver og høj grad af tværprofessionelt samarbejde, hvor vi gerne vil hinanden.
· Høj grad af selvtilrettelæggelse.
· Et PPR i udvikling.
· Rig mulighed for sparring og god introduktion i opgaverne

Som læringskonsulent ved PPR lægger vi vægt på, at du
· trives i, at der kan være mange forskellige vinkler, oplevelser og forståelser i de sager vi arbejder i, og du er optaget af hvordan din egen position influerer samarbejdet.
· har særlige kompetencer og interesse for specialområdet.
· er imødekommende og indstillet på at være et positivt bidragende medlem af vores PPR.
· er fleksibel, udviklingsorienteret og optaget af at arbejde med hypoteser.
· kan prioritere i opgaverne og være opmærksom på, hvornår du skal træde ind og ud af en sag.
· kan omsætte og oversætte faglig/teoretisk viden til helt konkrete handlinger, som de voksne kan udføre i fællesskabet omkring et barn eller en børnegruppe.
· er indstillet på at samarbejde med børn, forældre, fagprofessionelle og ledere tæt på praksis og har et skarpt blik for barnets perspektiv.
· tror på, at børn og unge udvikler sig bedst i fællesskabet tæt på det almen miljøet, når det giver mening

Til denne stilling ligger der ligeledes konkrete opgaver ift.

  • tilsyn med elever, der hjemmeundervises.
  • vurderinger og sparring ift. afgørelser omkring kørsel til og fra skoletilbud samt socialpædagogisk friplads
  • deltagelse i revisitation og opfølgning på Middelfart børn, der har specialskoletilbud i andre kommuner.

Vi søger derfor også en kollega, der er god til at planlægge og følge opgaver til dørs, samt en kollega der er handlekraftig og kan stå i et krydspres, hvor fokus er på elev- og fællesskabs perspektivet både i samarbejdet med fagprofessionelle, ledere, forældre og tværfaglige kollegaer

Det er helt essentielt at du kan se dig selv arbejde ud fra Middelfarts fælles kommunale børnesyn, der tager afsæt i nedenstående 4 sætninger.
  • Børn lærer og trives i fællesskaber
  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn er ikke problemet de viser problemet
  • Børn gør hvad de kan, det er de voksne der kan gøre noget anderledes

Ansøgningsfrist22. februar
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. februar, forventet opstart 1.april 2024

Stillingen er på 37 timer

Kontakt leder af PPR Michelle Wind, 2113 5525, Michelle.wind@middelfart.dk eller faglig leder for læringskonsulenterne Kristina Blæhr, 21573416, for mere information om stillingen, send gerne en SMS om, at du ønsker at blive kontaktet.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen - sekretariat, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet