Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til psykiatrisk afdeling i Middelfart

dato

Er du en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der trives i et spændende og udviklende miljø? Så er det måske dig, vi leder efter til almenpsykiatriske sengeafsnit i Middelfart.



Om os

Du kommer til at sidde fysisk i P1, som er et velfungerende almenpsykiatrisk sengeafsnit, hvor der arbejdes målrettet med at bibeholde et trygt, respektfuldt og professionelt miljø for både patienter og personale. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling. Desuden får du et tæt samarbejde med afsnittets overlæge, stedfortræder og lokalpsykiatrien. Du bliver også en del af et team af afsnitssekretærer, der hjælper hinanden i dagligdagen på tværs af 6 retspsykiatriske afsnit og ”dit” almenpsykiatriske afsnit. Du vil således også få kendskab til retspsykiatriske opgaver.



Dine opgaver

  • Skrive- og registreringsopgaver i forhold til indlagte patienter
  • Administrativ understøttelse af overlægen
  • Udarbejdelse af attester, lægeerklæringer og øvrige dokumenter
  • Håndtering af patientforespørgsler, aktindsigt og journaladgang
  • Kontrol og opfølgning på diverse registreringer og data
  • Booking af ECT-behandlinger for patienter
  • Koordinering og udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
  • Besvarelse af telefoner og mails samt generel sekretærhjælp på tværs af afsnittet
  • Samarbejde med øvrige faggrupper og bidrag til at sikre en velfungerende drift
  • Deltagelse i udviklingsopgaver og løbende kvalitetsforbedring af vores arbejdsgange


Vi forestiller os at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring fra psykiatrien eller hospitalssektoren
  • Har erfaring med EPJ, CETREA, registrering og booking
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for detaljen
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne
  • Er fleksibel og trives med en omskiftelig hverdag


Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde i et miljø præget af samarbejde og faglig udvikling
  • Gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs


Om afdelingen

Psykiatrisk Afdeling Middelfart er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og har primært fokus på retspsykiatri. Afdelingen rummer både almenpsykiatriske og retspsykiatriske døgnafsnit, ambulante funktioner og specialiserede ordninger. Vi har stort fokus på kvalitet, patientsikkerhed og tværfagligt samarbejde. Afdelingen har moderne, velfungerende fysiske rammer og ligger centralt placeret med gode adgangsforhold med både tog og bil.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest (vi rekvirerer offentlig straffeattest 10 år tilbage efter samtykke fra ansøger).



Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation senest 19. november 2025 via Region Syddanmarks jobportal. Der afholdes samtaler mandag d. 24. november 2025 mellem kl. 10 og kl. 15. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitssekretær og TR Maria Beck Svane på tlf. 9944 8250. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold kan du kontakte stabsleder Jannie Rasmussen på tlf. 2371 0602.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5bef438f-e0c6-427c-8cc3-4a33c08059dc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet