Kostfaglig eneansvarlig søges til nysgerrigt børnehus i Middelfart

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Nysgerrium søger en glad og humoristisk "Kostfaglig eneansvarlig".

Børnehuset Nysgerrium søger en medarbejder med relevant uddannelse som kan varetage det daglige ansvar for, at der er mad til alle vores børn, fra de kommer om morgenen, og til de bliver hentet om eftermiddagen.
I vores velindrettede produktionskøkken skal du sammen med en af vores medarbejdere, udgøre køkkenteamet og give vores børn en god oplevelse med mad.

Stillingen er på 25 timer om ugen og med ansættelse fra den 1. november 2024. Hvis du ønsker flere timer og har pædagogiske kompetencer, kan stillingen suppleres med op til 12 timer i ugen som pædagogmedhjælper. Du skal have overvejet dette inden en personlig samtale.

Om os:

Nysgerrium er et integreret dagtilbud fyldt med nysgerrige vuggestue- og børnehavebørn og imødekommende medarbejdere.
Vi holder til i et nyere hus fra 2014 med et veludstyret køkken. Nysgerrighed er en vigtig kvalitet hos os, og maden er et vigtigt omdrejningspunkt for Nysgerrium og betyder meget for vores pædagogiske arbejde.
Nysgerrium er en arbejdsplads hvor du bliver en vigtig og integreret del af et empatisk og engageret fællesskab i personalegruppen, der forventer åbenhed, ansvarlighed og fleksibilitet af hinanden. Vi har et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og trivsel, hvor du vil have rum for nytænkning og frihed til at prøve nye ting af.

Dine primære opgaver:

  • At lave varieret og indbydende mad af gode råvarer og derigennem bidrage til at udvikle børnenes nysgerrighed og madmod.
  • Du skal kunne udarbejde madplaner med øje for årstidens frugt og grønt.
  • Ansvarlig for hygiejne i køkkenet.
  • Du skal have/ville lære at have styr på budget og madspild.
  • At bestille varer, kendskab til Mecell er en fordel, eller kan læres.
  • At udføre egenkontrol.

Kvalifikationer:
  • At du har en relevant uddannelse og er indforstået med fødevarestyrelsens anbefalinger vedrørende mad i daginstitutioner.
  • At du er nysgerrig og kan lide nysgerrige børn, som kommer forbi køkkenet for at snakke, snuse, kigge, smage og at de hjælper med gøremål til madlavningen.
  • At du arbejder for vores fællesskab i Børnehuset.
  • At vi kan regne med dig.
  • At du arbejder økonomisk og økologisk.
Vi drømmer om, at du er fleksibel i din tilgang, har ordenssans, er smilende og har humor.

Ansøgningsfristen er den 11.9.2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17.9.2024 fra Kl.15.00.

Læs vores kostpolitik her:
https://boernehusetnysgerrium.aula.dk/sites/boernehusetnysgerrium.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Kostpolitik%20Nysgerrium.pdf

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes børne- og straffe attest.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Rikke Strøm på telefonnr.: 30 68 61 55.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Nysgerrium, Behrendtsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101527

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet