Kan du se dig selv stå i spidsen for et kontor med ansvar for Gældsstyrelsens økonomi og regnskabsstyring? Kan du skabe resultater og faglig sammenhængskraft i en kultur, der er båret af ansvarlighed, professionalisme og et stærkt kollegialt sammenhold? Så er du måske vores nye kontorchef i Middelfart.
Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet. Vores opgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges - 'Vi hjælper Danmark ud af gæld. Vi er statens inkasso.'
Om stillingen
Stillingen som kontorchef er placeret i underdirektørområdet Stab som har ansvaret for at levere juridisk, økonomisk og HR-mæssig rådgivning til direktionen og organisationen, samtidig med at afdelingen sikrer styrelsens risikostyring og varetager kontakten til eksterne tilsynsinstanser som Rigsrevisionen og Ombudsmanden.
Afdelingen består af ca. 70 engagerede medarbejdere og fem kontorchefer for kontorerne HR, Jura -borgere, Jura - virksomheder, Sikkerhed og compliance samt Økonomi og regnskab.
Du vil have et nært samarbejde med underdirektøren for Stab og få engagerede lederkollegaer, der sparrer med hinanden, og du bliver en vigtig brik og medspiller i en kultur, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi er gode til at løfte i flok og have fokus på værdiskabelse.
Økonomi og regnskab består af 11 engagerede medarbejdere, hvor kontoret har ansvar for:
- Finansiel styring på §9.
- Regnskab, revision og øvrige administrative opgaver på §9 og §38 området.
- Rammestyring, budgetstyring og udgiftsopfølgning.
- Godkendelse af styrelsens regnskab og bidrag til årsrapport for styrelsen, herunder
- styrelsens økonomistyring og regnskabsgodkendelse på §9 området. Det omfatter ansvar for budget, regnskab samt bidrag til finansloven for Gældsstyrelsens drift-, reservations-, lovbundne- og indtægtsbevillinger.
- styrelsens bidrag til Skatteforvaltningens §38 regnskabsaflæggelse.
- koordinere dialogen med Skattestyrelsen på §38 i forhold til løbende opfølgning på risikooversigt, instrukser, rapportering m.m.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse med en stærk lederprofil. Du har erfaring fra en lignende stilling i en større offentlig organisation, hvor du har opnået gode resultater i samarbejde med øvrige samarbejdsrelationer i og uden for organisationen. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med økonomi og regnskab indenfor skatteforvaltningen og gerne på inddrivelsesområdet.
Vi har høje ambitioner, og det samme har du. Du er en tydelig leder, der tager ansvar, går forrest og som evner at uddelegere opgaverne hvor de løses bedst.
Du:
- er proaktiv, systematisk, udstikker retning, demonstrerer stort overblik, og formår samtidig at have indblik i kerneopgaven.
- kan motiveres af at realisere strategiske og driftsorienterede målsætninger i en politisk styret organisation.
- omsætter strategier, politikker og mål til håndgribelige pejlemærker, som medarbejderne kan arbejde målrettet efter.
- følger op på mål inden for f.eks. frister, performance og trivsel samtidig med, at du bidrager til et højt engagement blandt medarbejderne.
- er relations skabende i forhold til interessenter og samarbejdspartnere internt i styrelsen og i den samlede Skatteforvaltning.
- har du erfaring fra en lignende stilling, og det vil være en fordel, hvis du har arbejdet i en politisk ledet organisation.
- Er du en dygtig kommunikatør, der kan samarbejde med alle niveauer i organisationen.
- Du agerer som rollemodel med fokus på både faglighed, fremdrift og kultur.
Vi tilbyder
- Spændende opgaver, hvor du får ansvaret for et kontor i markant udvikling.
- En afvekslende arbejdsdag fyldt af samarbejde med dygtige medarbejdere og kollegaer på et samfundskritisk og meningsfyldt område på tværs af Skatteforvaltningen.
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 13. februar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Claus Hattesen Hangaard på telefon 7237 3673.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest samt udført et restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Tiltrædelse 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner og refererer til Gældsstyrelsens direktør. Arbejdsstedet er som udgangspunkt Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0f7cf736-0b38-48e6-b368-6283fd581d2a