Vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab på en musikskole med høj trivsel, engagerede elever og et levende musikmiljø?
Middelfart Musikskole søger en klaverlærer til en stilling på op til 7 % (25,9/37) med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Vi ønsker at finde den rette kandidat/de rette kandidater og er derfor åbne for, at stillingen kan deles mellem to undervisere. Uanset om du søger en mindre eller større ansættelsesgrad, hører vi meget gerne fra dig.
Vi ønsker at finde den rette kollega
Med stillingen følger en række pålagte opgaver ud over undervisningen. For den rette kandidat er vi åbne for dialog om en eventuel nedskrivning af disse opgaver for at imødekomme ønsker om fleksibilitet, kombinationsansættelser eller lignende. Kontakt gerne Musikskoleleder Morten Andersen for mere info.
Om stillingen
Interessen for klaver er stor blandt kommunens børn, og mange begynder allerede i de første skoleår. Derfor indeholder stillingen både undervisning af begyndere og mere erfarne elever.
Stillingen omfatter blandt andet:
- Soloundervisning i klaver
- Holdundervisning for begyndere
- På sigt mulighed for undervisning af talentelever
Stillingen indeholder ikke undervisning af folkeskolehold.
Vi lægger vægt på dialog om stillingens indhold og ser gerne, at du er med til at præge udviklingen af både undervisningstilbud og arbejdsopgaver ud fra dine kompetencer og interesser.
Vi søger en lærer, som
- har relevant musikfaglig uddannelse, gerne konservatorieuddannelse eller tilsvarende
- brænder for undervisning af børn og unge
- kan skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer for både begyndere og øvede elever
- har brede klaverfaglige kompetencer
- har lyst til at indgå i fagligt samarbejde med kolleger
- ser muligheder i både individuel undervisning og undervisning i fællesskaber
Derfor skal du vælge Middelfart Musikskole
På Middelfart Musikskole bliver du en del af et engageret lærerkollegium med høj faglighed, stærkt samarbejde og stor arbejdsglæde.
Vi er 22 undervisere og omkring 400 elever. Vi arbejder tæt sammen om projekter, sammenspil, talentarbejde, koncerter og musikalske fællesskaber på tværs af faggrupper.
Vi tror på, at gode musikalske oplevelser skabes i fællesskab, og vi prioriterer både elevernes og medarbejdernes trivsel højt. Derfor møder du en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden, og hvor det er rart at gå på arbejde. Musikskolens trivselsmålinger for medarbejderne ligger i top i Middelfart Kommune.
Som klaverlærer bliver du en del af en velfungerende klaverfaggruppe med fire erfarne kolleger, som er klar til at hjælpe dig godt i gang.
Vi har et højt aktivitetsniveau med koncerter, projekter, musicalproduktioner og et tæt samarbejde med kommunens øvrige skoler.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse
- Aften- og weekendarbejde må påregnes i forbindelse med arrangementer og koncerter
- To årlige pædagogiske dage og syv lærerrådsmøder
- Pålagte opgaver skemalægges inden normperiodens start
Ansøgning
Ansøgningsfrist: torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. eller torsdag d. 20. august 2026.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Har du spørgsmål eller lyst til en uforpligtende samtale om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte musikskoleleder Morten Andersen på telefon 29 40 17 83.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Middelfart Musikskole, Søndergade, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46eca6da-13b2-4b72-a891-292f9e734702