BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Job- & Vækstcenter Middelfart søger en fagligt kompetent og resultatorienteret vejleder, der brænder for at understøtte forsikrede ledige i deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Vi søger en kollega, der med stærke kommunikative evner og solid forståelse af beskæftigelseslovgivningen kan vejlede borgere struktureret og målrettet.
Om os
Job- & Vækstcenter Middelfart har et tæt samarbejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og A-kasser. Vi arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at ledige borgere hurtigt og effektivt opnår beskæftigelse eller relevant opkvalificering. Vi lægger vægt på en helhedsorienteret indsats, hvor kontinuerlig og målrettet kontakt med borgeren er afgørende.
Arbejdsopgaver
Som vejleder i Dagpenge-teamet får du en central rolle i at understøtte ledige borgere i deres jobsøgning og kompetenceudvikling. Dine primære opgaver vil være:
- Afholdelse af individuelle jobsamtaler med forsikrede ledige med henblik på jobformidling og afklaring af uddannelsesbehov.
- Identificering af relevante job- og opkvalificeringsmuligheder i samarbejde med virksomhedskonsulenter, uddannelseskonsulenter og A-kasser.
- Vejledning om lovgivning på beskæftigelsesområdet og understøttelse af borgerens forståelse af pligter og rettigheder.
- Udarbejdelse og opfølgning på jobplaner med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
- Vejledning i brugen af digitale selvbetjeningsværktøjer såsom Candeno og Schultz Forum.
- Administrative opgaver relateret til registrering, dokumentation og opfølgning i fagsystemer.
Kvalifikationer
i forventer, at du:
- Har erfaring med afholdelse af jobsamtaler og beskæftigelsesrettet vejledning.
- Har kendskab til beskæftigelseslovgivningen.
- Har stærke administrative kompetencer og trives med de opgaver, der følger sagsbehandlingen.
- Er relationsskabende og har en løsningsorienteret tilgang i samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere.
- Har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne på bachelorniveau.
Vi tilbyder
- En spændende stilling, hvor du får mulighed for at præge indsatsen og udvikle dine kompetencer.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på videndeling og sparring.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, der har en høj faglig standard og et godt arbejdsmiljø.
- Fleksible arbejdsvilkår og en varieret arbejdsdag.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Faglig koordinator Anita Rasmussen på tlf. 24 94 98 43
- Teamleder Holger Jensen på tlf. 40 49 97 26
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025
Ansættelsessamtaler:
27. februar 2025
Søg stillingen digitalt via linket. Du modtager en bekræftelsesmail, når ansøgningen er sendt – tjek evt. din spam-mappe.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job og Vækstcenter, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/71a9f115-353a-4fb3-99be-0bde26b960bd